Det handler ikke om at vælge de rigtige aktier – men den rigtige strategi

For nyligt kunne man i de danske medier læse om en ny rapport fra det amerikanske finanshus Standard & Poors, som slår fast, at 85 pct. af de danske aktive aktiefonde de seneste ti år har leveret et dårligere afkast end markedet, som de ellers har til formål at slå.

Aktiv vs. Passiv forvaltning

Kort fortalt sættes investeringerne i en aktivt styret investeringsfond sammen ud fra forvalternes forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling – både selskabernes og markedet generelt.

En aktiv forvalter vil altså forsøge at vælge investeringer, der slår den generelle udvikling på markedet. Dvs. at opnå et afkast (efter omkostninger), som er højere end eller på niveau med udviklingen i den gennemsnitlige kursudvikling i et sammenligneligt indeks på aktie- og obligationsmarkedet.

I en passivt styret investeringsforening sammensættes investeringerne, så afkastet følger udviklingen i et bestemt markedsindeks. Her er målet et afkast, der svarer til gennemsnittet i markedet samt at gøre det så præcist og omkostningseffektiv som muligt. 

Begge har de deres fordele og ulemper, og hvis omkostningerne var de samme, vil det i mange tilfælde give mening at vælge en større andel af aktive fonde i sin portefølje. Men de aktive fonde, som en almindelig investor har adgang til, er meget dyrere end deres passive fætre. Og omkostningsniveauet er her så centralt, at det i langt de fleste tilfælde giver bedre mening at vælge en billig passiv fond. 

Beierholm-Hans- Peter- Christensen-1300x1600.jpg

BLOGGEN

Beierholm Finansiel Rådgivning

Hans Peter Christensen

Omkostningseffektivisering er nøglen

For når en aktiv afdeling nemt koster 1,5 pct. mere end den tilsvarende passive - hvert eneste år - så skal de aktive altså slå markedet med samme 1,5 pct., bare for at nå op på niveau med de passive.

De finansielle markeder er meget effektive, idet al information skal være tilgængeligt for alle investorer samtidig. Det gør det umuligt (lovligt), at have en særlig fordel i forhold til de millionvis af andre investorer, der også jagter den store gevinst. Derfor har det da også været almen viden blandt fagfolk, at aktive fonde til detailkunder i gennemsnit, og særligt på den lange bane, vil sakke bagud i forhold til markedet og dermed de passive fonde.

Det betyder ikke, at aktiv forvaltning altid bør fravælges. I nogle tilfælde kan det være det rette valg. F.eks. foretrækkes det hos flere store pensionskasser, når deres midler forvaltes. Men der er situationen også en helt anden, da de pga. deres størrelse kun betaler en brøkdel i meromkostninger for at få aktiv forvaltning. 

Der er geografiske områder og aktivklasser, hvor det kan give mere mening end andre. De store amerikanske aktier er et af de sværeste steder, da man der ”kæmper” imod flest andre investorer. På eks. små danske aktier, der ikke er i søgelyset hos ret mange analytikere eller store investorer, kan man nemmere være dygtig eller heldig og lave en god handel. 

Egentlig er tanken med en investeringsforening netop, at det skal være muligt for den almindelige investor at sprede sine investeringer og få professionel forvaltning til en omkostning tilsvarende de store spillere som pensionsselskaberne. Sådan var det også tilbage i 70’erne, da de startede. Men siden er produktet blevet kommercialiseret, og priserne er steget voldsomt, og det er blevet en af de bedste indtjeningsmuligheder for banker og kapitalforvaltere. De passive fonde er dog meget sammenlignelige og dermed er det nemt at sammenligne priser på tværs af udbydere, og prisen er derfor anderledes lav. 

Uvildige - 6 gode raad hvis du selv vil investere.jpg

 

Det er faktisk slet ikke nyt

Det er positivt, at der kommer et større fokus på denne problemstilling, som langt fra er ny, hvilket omtalte rapport også afslører. Faktisk er der mange eksempler og efterhånden også meget data, der bekræfter det. Udover S&P har bl.a. Morningstar løbende lavet analyser, der viser, at de aktive fonde har mere end svært ved at matche deres passive alternativer på den lange bane. Og det er snart 15 år siden, at Nationalbanken herhjemme udgav en rapport med samme konklusion. 

Der er da også sket en del. Da vi startede med at anbefale vores kunder denne form for investering for ca. 10 år siden, udgjorde de dengang kun ca. 2 pct. af markedet herhjemme. I dag er det steget til ca. 18 pct. Ser vi mod udlandet, så udgør de passive fonde over halvdelen af pengene investeret i fonde – hvilket IKKE er det samme som halvdelen af markedet, som nogen ellers vil gøre det til. 

Her er det nærliggende at spørge, hvorfor de passive fonde så stadig kun udgør en relativt lille del samlet set, når nu de klarer sig så godt. En væsentlig årsag hertil er bankernes provisionsmodeller. Bankens indtjening er bundet op på at anbefale de dyrere aktive produkter, som de ofte selv administrerer og får højere provision for at sælge.

Dette har været under kritik i flere år og er ikke kun et problem herhjemme. Derfor er der også løbende kommet ny EU-lovgivning, der skal begrænse, hvor meget bankerne må få i provision i forhold til, hvad kunderne faktisk får igen. Og der er lavet regler for, hvordan bankerne skal oplyse om omkostningerne ved at investere hos dem. Det har haft nogen effekt, men efter vores mening er man ikke i mål på den front endnu. 

Men nu ved du altså, at der alternativer ude i markedet. Det kræver blot, at du selv kommer på banen. 

Det gode resultat af dine investeringer starter et helt andet sted

Omkostningseffektivisering er en væsentlig faktor i en investeringsstrategi og en sikker vej til et øget afkast. Men det er trods alt ikke det allervigtigste. En god investeringsstrategi, og dermed et godt resultat, starter et helt andet sted. 

Det handler først og fremmest om risikotolerance, tidshorisont og den rette fordeling mellem aktier, obligationer og andre alternativer – også kaldet aktivallokering. 

Beierholm-Finansiel-Rådgivning_etik-i-rådgivningen

 

Strategien er det allermest afgørende for dit afkast og din risiko undervejs. Med andre ord er det langt mere afgørende, om du har 70 pct. eller 30 pct. af dine samlede investeringer i aktier, end om du har aktie A, B eller C. 

Det kan være en god ide, at få hjælp til at klarlægge betydningen af din strategi og ikke mindst blive udfordret på den. Vi kan godt have en tendens til at over- eller undervurdere vores risikotolerance og hukommelsen kan være meget god i forhold til at huske, hvor meget det kan påvirke en, når der er udsving på markederne. 

Når du har styr på strategien og allokeringen, så skal du selvfølgelig gå efter den ikke ubetydelige gevinst, der er ved at vælge de omkostningseffektive løsninger. Det handler om at bygge porteføljen af de rigtige byggesten. Derfor skal du sørge for at bruge de byggeklodser, der er bedst, og det betyder ofte også mest omkostningseffektive. 

Start med dig selv og dine ønsker, og sørg så for at sikre, at du får sammensat din formue rigtigt. Du bør ikke lade dig begrænse af bestemte produkter hos én udbyder, men give dig selv adgang til hele markedet  for dermed at kunne vælge de bedste produkter, som passer ind i netop din strategi.

Kontakt os. Vi er klar til at rådgive dig

Vil du vide mere om dine muligheder, kan du kontakte vores specialister. 

Beierholm på kontoret højformat