Det mener Beierholm

 

Gazeller imponerer og inspirerer

Det er altid en stor oplevelse af komme helt tæt på den energi og optimisme, der kendetegner Danmarks gazellevirksomheder. De imponerer og inspirerer år efter år og minder os alle sammen om, hvor langt man kan nå med en forretningsidé, når den tilsættes tilstrækkelige mængder drive og gåpåmod.

I Beierholm har vi igennem flere år samarbejdet med Børsen Gazelle og fulgt gazellevirksomhedernes vej til forretningsmæssig succes og anerkendelse. Det gør vi stolte og forventningsfulde igen i år. Først og fremmest fordi vi mener, at gazellevirksomheder fortjener opmærksomheden, men også fordi vi har rigtig meget at lære af hinanden.

Vi kan bl.a. lære noget af gazellernes agilitet og evne til at forstå og forfølge et forretningspotentiale. Modsat har vi i Beierholm mange års erfaring som nære rådgivere for bl.a. gazellevirksomheder, og vi har velafprøvede værktøjer til at videreudvikle den vækst, som er afgørende for såvel gazeller som mange andre virksomheder. På den måde er vi i øvrigt også selv lykkedes med at skabe vækst i Beierholm, idet vi i dag er en virksomhed med næsten 1.000 medarbejdere og kontorer over hele landet, der stadig arbejder med samme kombination af kompetence, nærhed og menneskelighed, som har vist sig at skabe størst værdi hos vores kunder.

Vi glæder os til fortsat at yde vores bidrag til vækst, arbejdspladser og optimisme i samarbejde med landets gazellevirksomheder.

Kenneth Jensen
Adm. direktør i Beierholm

in
Share
f
Share
Share
vr porn