Great Place to Work

Beierholm blandt Danmarks bedste arbejdspladser

 

Beierholm er i 2016 kåret til Danmarks bedste arbejdspladser. Det skete tirsdag den 15. november ved et stort Galla-arrangement i Cirkusbygningen i København.

 

De seneste år har Beierholm fået top 5-placeringer, og i 2016 år fik vi for anden gang på tre år en førsteplads i kategorien ”Store arbejdspladser med over 500 medarbejdere”. Vi er naturligvis både glade og stolte over kåringen, for den viser netop, hvor langt vi når ved at tage trivsel alvorligt. Det er trivslen, der gør hele forskellen for, om en virksomhed er en succes på den lange bane, og det gælder ikke mindst, når den er i kraftig vækst, siger en glad adm. direktør Kenneth Jensen.

Det er det internationalt anerkendte Great Place to Work Institute i Danmark, der for 16. gang kårede Danmarks bedste arbejdspladser. Beierholm har deltaget i undersøgelsen siden 2008.

I Great Place to Works årlige kåring er Beierholm de seneste år gået fra en femte-plads i 2012 til en andenplads i 2013, en førsteplads i 2014, en andenplads i 2015 og nu igen en flot førsteplads i 2016. I samme periode er Beierholms omsætning steget markant, og antallet af medarbejdere er mere end fordoblet.

De deltagende virksomheder bliver målt på de 5 nedenstående punkter:

  • Troværdighed måler medarbejdernes opfattelse af ledelsens kommunikati-on, kompetence og integritet.
  • Respekt måler den opbakning, samarbejde og omsorg, som medarbejderne oplever gennem ledelsens handlinger.
  • Retfærdighed omfatter den lighed, upartiskhed og retfærdighed, som med-arbejderne oplever på arbejdspladsen.
  • Stolthed er den følelse, som medarbejderne har over for deres job, hold el-ler arbejdsgruppe og arbejdsplads.
  • Fællesskab omfatter graden af imødekommenhed, kammeratskab og venlighed, der præger atmosfæren på arbejdspladsen.

 

Resultatet taler for sig selv

I 2016 har hele 96 % af vores medarbejdere valgt at besvare spørgerammen (i i 2015 96%, 2014 93%, i 2013 95% og i 2012 97%).

 

Beierholm vandt i 2010 specialprisen "Livslang læring"

 

Beierholm vandt prisen med følgende begrundelse: 

"Frem for at se talentudvikling som et mål i sig selv har Beierholm valgt at opfatte det som et parameter for generel trivsel i organisationen. Alene i 2009/10 er gennemført kurser inden for 59 forskellige emneområder, og Beierholms partnere og medarbejdere anvendte 2.975 timer i 2009/10 som undervisere på kurserne. Over et ansættelsesforløb giver Beierholm op til 800 timers betalt frihed til medarbejdere, der læser til cand.merc.aud., til deltagelse i undervisning, deltagelse i afvikling af seminarer og hovedopgaver samt til eksamen og eksamensforberedelse. Overarbejdstimer, som er anvendt til uddannelsesformål, afregnes til normal timeløn eksklusiv overtidstillæg eller afspadseres i forholdet 1:1. Beierholm kan i øvrigt bryste sig af, at selskabets medarbejdere, som uddanner sig til statsautoriserede revisorer, i de seneste år har haft de højeste beståelsesprocenter blandt de større revisionsfirmaer i Danmark".

in
Share
f
Share
Share
vr porn