Beierholm årsrapporter

Beierholm årsrapport 2017/2018

Et Beierholm i fortsat vækst skærper sit fokus på fremtiden

Beierholm har i regnskabsåret fortsat den konsolidering, som har præget virksomhedens vækstrejse de seneste år. Det er primært sket ved fusioner med en række revisionsvirksomheder og opkøb af kundeporteføljer.

Den 1. september 2017 passerede Beierholm kilometerstenen, da medarbejder nr. 1.000 havde sin første arbejdsdag. Det er en milepæl, der vidner om en revisions- og rådgivningsvirksomhed i kraftig vækst, men også om en organisationsudvikling, som har krævet omstillingsparathed og åbenhed fra alle medarbejdere, nye som gamle. Uafhængige undersøgelser af kundetilfredshed og medarbejdertrivsel viser, at Beierholm fortsat klarer denne udfordring flot.

Beierholm har ved regnskabsårets udgang 1.076 medarbejdere fordelt på 26 kontorer fra Skagen til Nykøbing Falster og fra Hvide Sande til København. 

Beierholm ønsker at kunne tilbyde de ydelser, markedet til enhver tid efterspørger. Derfor er vi i dialog med vores kunder om deres fremtidige ønsker og forventninger

Nye rådgivningsydelser

Beierholm ønsker at kunne tilbyde de ydelser, markedet til enhver tid efterspørger. Derfor er vi i dialog med vores kunder om deres fremtidige ønsker og forventninger. Beierholm er som følge heraf i færd med at udvikle nye koncepter og ydelser med fokus på blandt andet forretningsudvikling og business intelligence.

Sparring og rådgivning, der rækker ud over traditionelle regnskabs- og revisionsydelser, er på ingen måde fremmed for vores revisorer. Vi ønsker i endnu højere grad at konceptualisere disse ydelser. For os handler det om at skabe overblik, forenkle problemstillingerne og sammen med kunden at udvikle forretningen i den rigtige retning.

 

in
Share
f
Share
Share