Nyt om ejendomme

Et gå-hjem-møde om nye regler og tendenser på ejendomsmarkedet, med indlæg og opdatering omkring markedet for erhvervs- og boligudlejningsejendomme.

Torsdag d. 7. oktober 2021 kl. 14.15 - 17.00 i Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars

Vi vil berøre både de aktuelle tendenser i ejendomsmarkedet, aktuelle forhold omkring ejendomsfinansiering samt skattemæssige og momsmæssige forhold.

Der bliver sat fokus på højaktuelle emner som udtagningsmoms på ejendomme, hvor formålet ændres fra salg til udlejning samt helt konkrete råd til, hvordan et generationsskifte kan planlægges.

Program

14.15 – 14.30: Velkomst v/ Ole H. Poulsen

14.30 – 15.15: Tendenser på ejendomsmarkedet
Patrick Stjernholm Pedersen fra Colliers vil give en opdatering på markedet for erhvervs- og boligudlejningsejendomme i Nordjylland – prisudvikling, aktivitet og tendenser.

15.15 – 15.45: Finansiering
Peter Rønfeldt fra Beierholm Finansiel Rådgivning vil komme ind på, hvordan markedet for ejendomsfinansiering aktuelt ser ud, f.eks. renteniveau, produkter, bidragssatser m.v.

15.45 – 16.00: Kaffepause

16.00 – 16.30: Skatteoptimering på generationsskifte af erhvervsejendomme
Skattechef, Nikolai Vinter fra Beierholm vil gennemgå de skattemæssige muligheder i forbindelse med overdragelse af erhvervsejendomme drevet i selskabsform eller i personligt regi. Du får konkrete råd til, hvordan et generationsskifte kan planlægges, og de specifikke skattemæssige udfordringer der er i forbindelse med netop ejendomsvirksomheder.

16.30 – 17.00: Få overblik over de nye regler for moms på bygninger
Momsrådgiver, Lone Ravnholt Jensen fra Beierholm vil give en opdatering på de aktuelle regler for moms i ejendomsbranchen, herunder hvordan momsen håndteres i forskellige overdragelsessituationer. Desuden gennemgås betydningen af de ændrede regler om udtagningsmoms på ejendomme, når formålet med ejendommen ændres fra salg til udlejning.

7. oktober 2021
Fra kl. 14.15 - 17.00
Messecenter Vesthimmerland