Tvangsopløsning - hvad er det?

Hvad er tvangsopløsning? Hvordan undgår man det, og hvordan kommer man ud af det? Find svarene i vores nyhedsbrev.

Erhvervsstyrelsen har i visse situationer mulighed for at sende et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten.

Dette nyhedsbrev besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvad er en tvangsopløsning?
  • I hvilke situationer kan Erhvervsstyrelsen sende et selskab til tvangsopløsning?
  • Hvordan undgår man en tvangsopløsning?
  • Hvordan kommer man ud af en tvangsopløsning, hvis man er havnet i én?

Hent nyhedsbrevet i printvenlig udgave her (pdf)

Nyhedsbrevet omfatter alene selskaber omfattet af selskabsloven, dvs.:

  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S).

For andre typer af selskaber og virksomheder, gælder der andre regler.

Hvad er en tvangsopløsning?

Konsekvensen af en tvangsopløsning er, at selskabet opløses – ligesom hvis ejeren eller ejerne frivilligt havde besluttet at opløse selskabet.

I modsætning til en ”almindelig”, frivillig opløsning sker en tvangsopløsning imidlertid ikke på ejerens eller ejernes initiativ, men derimod på Erhvervsstyrelsens – og dermed myndighedernes – initiativ.

Det er dog ikke Erhvervsstyrelsen, men derimod skifteretten, der træffer beslutning om endelig opløsning af selskabet.

I hvilke situationer kan Erhvervsstyrelsen sende et selskab til tvangsopløsning?

Selskabsloven indeholder en liste med situationer, hvor Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning:

1) Hvis selskabets årsrapport ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen

Medmindre der er tale om et børsnoteret selskab, skal selskabets årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest d. 31. maj det efterfølgende år – altså senest d. 31. maj 2019, hvis der er tale om årsrapporten for 2018.

I praksis går der dog nogle uger, hvor selskabet får mulighed for at indsende den manglende årsrapport, inden Erhvervsstyrelsen sender selskabet til tvangsopløsning.

2) Hvis selskabet ikke har den ledelse, herunder det antal ledelsesmedlemmer, der er påkrævet i selskabsloven

Et aktieselskab eller partnerselskab skal have en ledelse bestående af:

  • En direktion med mindst ét medlem (én direktør) – og
  • En bestyrelse (eller et tilsynsråd) med mindst tre medlemmer.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke være direktører. En direktør må desuden ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen.

Et anpartsselskab eller iværksætterselskab skal have en ledelse bestående af en direktion med mindst ét medlem (én direktør).

Der er derimod ikke krav om, at et anpartsselskab eller iværksætterselskab skal have en bestyrelse (eller et tilsynsråd).

3) Hvis selskabet ikke har foretaget indberetning til registeret over legale ejere og/eller registeret over reelle ejere

Alle selskaber har pligt til at foretage indberetning til både registeret over legale ejere og registeret over reelle ejere.

Din revisor kan hjælpe med at foretage disse indberetninger.

4) Hvis selskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om selskabet er underlagt revisionspligt eller ikke har fravalgt revision

Visse selskaber er undtaget fra revisionspligt.

Din revisor kan hjælpe med at vurdere, om dit selskabet er underlagt revisionspligt.

5) Ledelsen har ikke reageret på fordringer på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes

Denne situation forekommer meget sjældent i praksis og omtales derfor ikke nærmere.

Listen er udtømmende

Ovenstående liste med situationer, hvor Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning, er udtømmende. Erhvervsstyrelsen kan således ikke sende et selskab til tvangsopløsning i andre situationer end dem, der er nævnt ovenfor.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist

Selskabsloven giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden selskabet sendes til tvangsopløsning – dvs. en frist til at berigtige det eller de forhold, der giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at sende selskabet til tvangsopløsning.

I praksis fastsætter Erhvervsstyrelsen altid en sådan frist, og fristen er normalt på nogle få uger.

Hvordan undgår man en tvangsopløsning?

Hvordan undgår man så at havne i en tvangsopløsning? Egentlig er det ret simpelt: Man skal ”blot” undgå at havne i en eller flere af de situationer, der er nævnt ovenfor. Så er der ingen risiko for, at selskabet havner i en tvangsopløsning.

Hvordan kommer man ud af en tvangsopløsning?

Men hvordan kommer man ud af en tvangsopløsning, hvis man alligevel er havnet i én? Selskabsloven indeholder visse muligheder for at komme ud af en tvangsopløsning, men det kræver, at følgende betingelser alle er overholdt:

1) Det eller de forhold, der har medført, at Erhvervsstyrelsen har sendt selskabet til tvangsopløsning, skal berigtiges

For det første skal det eller de forhold, der har medført, at Erhvervsstyrelsen har sendt selskabet til tvangsopløsning, naturligvis berigtiges.

Dvs.:

  • Hvis tvangsopløsningen skyldes, at selskabets årsrapport ikke er indsendt til Erhvervsstyrelsen, skal årsrapporten indsendes
  • Hvis tvangsopløsningen skyldes, at selskabet ikke har den ledelse, herunder det antal ledelsesmedlemmer, der er påkrævet i selskabsloven, skal dette bringes i orden og anmeldes til Erhvervsstyrelsen
  • Hvis tvangsopløsningen skyldes, at selskabet ikke har foretaget indberetning til registeret over legale ejere og/eller registeret over reelle ejere, skal denne eller disse indberetninger foretages
  • Hvis tvangsopløsningen skyldes, at selskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om selskabet er underlagt revisionspligt eller ikke har fravalgt revision, skal der vælges og anmeldes en revisor.

2) Din revisor skal afgive en erklæring

For det andet skal din revisor afgive en erklæring over for Erhvervsstyrelsen, hvori vedkommende skal bekræfte, dels at kapitalen er til stede (dvs., at selskabets egenkapital ikke er mindre end selskabskapitalen), dels at der ikke er ulovlige lån m.v. i selskabet.

Hvis kapitalen ikke er til stede, skal kapitalforholdet bringes i orden, inden selskabet kan komme ud af tvangsopløsningen.

Hvis der er ulovlige lån m.v. i selskabet, skal disse desuden indfries, inden selskabet kan komme ud af tvangsopløsningen.

3) 3-måneders-fristen

For det tredje indeholder selskabsloven en 3-måneders-frist, der indebærer, at der højst må være gået 3 måneder, efter at Erhvervsstyrelsen sendte selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten.

Når denne 3-måneders-frist er gået, er det ikke længere muligt at komme ud af tvangsopløsningen.

4) 5-års-reglen

For det fjerde indeholder selskabsloven desuden en 5-års-regel, der indebærer, at selskabet ikke tidligere inden for de sidste 5 år må have været under tvangsopløsning.

Dette indebærer, at hvis et selskab kommer under tvangsopløsning for anden gang inden for en 5-års-periode, er det ikke muligt at komme ud af tvangsopløsningen.

Denne 5-års-regel er ubetinget. Selskabsloven indeholder således ingen undtagelser hertil, og hverken Erhvervsstyrelsen eller skifteretten har mulighed for at dispensere herfra.

Selv om et selskab kommer under tvangsopløsning for anden gang inden for en 5-års-periode, er der dog under visse betingelser mulighed for, at selskabet kan ”fortsætte” ved at blive fusioneret, dvs. lagt sammen med, et andet selskab – enten et andet eksisterende selskab eller et nyt selskab, der stiftes til formålet.

Afslutning

Hvis du har spørgsmål vedrørende tvangsopløsning eller har brug for hjælp i forbindelse med en tvangsopløsning, står vi naturligvis til rådighed.

Hent nyhedsbrevet i printvenlig udgave her (pdf)

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share