Regeringens lovprogram for folketingsåret 2018/2019

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning præsenteret sit lovkatalog for det nye folketingsår.

 

Skatteområdet

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning præsenteret sit lovkatalog for det nye folketingsår.

Skatteministeren bidrager med 20 lovforslag, hvor vi kort har beskrevet de mest interessante.

Hent PDF med overblik over Skatteområdet


Aktiesparekonto

For at få flere personer til at investere i børsnoterede aktier vil der i løbet af oktober 2018 blive fremsat et lovforslag om opsparing via en særlig aktiesparekonto, hvor beskatningen vil være lavere end ved beskatning som aktieindkomst.

Lovforslaget er en opfølgning på en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017.


Initiativer mod sort arbejde

Lovforslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge virksomheder, der ikke indeholder, indberetter og indbetaler A-skat m.v. at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser, ligesom lovforslaget indeholder et initiativ, der vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen at pålægge virksomheder at føre en digital logbog vedrørende personer, der er beskæftiget i virksomheden.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ”Styrket indsats mod sort arbejde” fra september 2017.


Forskerskatteordningen

Formålet med dette lovforslag er, at afbureaukratisere forskerskatteordningen, således at betingelserne for at anvende ordningen gøres mere fleksible.

Lovforslaget vil afskaffe kravet om, at et ansættelsesforhold skal påbegyndes samtidig med skattepligtens indtræden, så det sikres, at alle virksomheder har lige adgang til at anvende ordningen uanset organisationsform. Samtidig foreslås en forenkling af kravene til ansættelsen, så vurderingen af ansættelsesforholdet foretages efter samme kriterier som ved indtræden af begrænset skattepligt for arbejde i tjenesteforhold.

Ligeledes vil det blive foreslået, at der kan ses bort fra vederlagskravet, hvis manglende opfyldelse skyldes en periode med barsel, og at en efterfølgende bonus, der er udbetalt på baggrund af en tidligere periode på ordningen, ikke skal forhindre, at en medarbejder kan anvende ordningen ved en ansættelse i Danmark på ny.


Forhøjelse af befordringsfradrag i yderområder

Skatteministeren vil med lovforslaget gøre reglerne om forhøjet befordringsfradrag til pendlere i yderområder permanent.


Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

Formålet med lovforslaget er at hæve grænsen til 50% for medarbejdere ansat i nye, mindre virksomheder.

Det betyder, at medarbejdere i nye, mindre virksomheder kan modtage op til 50% af deres vederlag i medarbejderaktier m.v. og fortsat være skattepligtige efter de særligt gunstige skatteregler i ligningslovens § 7P, hvorefter der først sker beskatning, når aktierne sælges.


Børne- og ungeydelser

Lovforslaget har til formål at ændre udbetalingen af børne- og ungeydelsen, så udbetalingen som udgangspunkt skal fordeles ligeligt mellem forældrene, herunder at indkomstaftrapningen individualiseres.

Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
Formålet med lovforslaget er at forhøje bundfradraget for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.


Investorfradragslov

Som følge af regeringens aftale fra november 2017 om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer er der blevet fremsat lovforslag om en investorfradragslov. Formålet hermed er at give virksomheder i opstartsfasen en bedre mulighed for risikovillig kapital.

Lovforslaget gælder investeringer i kapitalandele i små og mellemstore unoterede selskaber. De konkrete selskaber, som falder ind under denne betegnelse, er nævnt i lovforslagets § 3, hvor der blandt andet er krav til det antal personer, selskabet beskæftiger samt den årlige omsætning.

Personer, der investerer direkte i de omhandlede selskaber, har mulighed for årligt at fratrække halvdelen af en investering på op til DKK 400.000 i hvert af indkomstårene 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer op til DKK 800.000 fratrækkes. Den skattemæssige værdi af fradraget vil udgøre ca. 30%.

Lovforslaget indeholder også en ny type investeringsfond, hvor der ved indirekte investeringer vil kunne fratrækkes halvdelen af en investering på op til DKK 125.000 for 2019-2022 og halvdelen af en investering på op til DKK 250.000 fra 2023 og frem.


Ændring af ejendomsvurderingsloven

Lovforslaget kommer på baggrund af det nye ejendomsvurderingssystem, som det forventes snart træder i kraft.

Ændringerne til ejendomsvurderingsloven vedrører de grundlæggende regler for vurderingerne, herunder en ny norm, som afspejler den usikkerhed, der er ved værdien af fast ejendom. En vurdering kan således befinde sig inden for et spænd på +/- 20% uden af være forkert.

Herudover indeholder lovforslaget tilbagebetalingsordninger for de ejerboliger og erhverv, der har betalt skat af en for høj vurdering.


Ejendomsskattelov

Lovforslaget er ment som en erstatning af den nuværende ejendomsværdiskattelov og ejendomsskattelov og bliver således en sammenføring af de to love, som skal gælde fra 2021.
 
Lovforslaget kommer til at indeholde en rabatordning for de nuværende boligejere samt en permanent indefrysningsordning for ejerboliger ved stigning i ejendomsværdiskatten og grundskylden.


Overflytning af opkrævning af grundskyld

Som led i gennemførelsen af en samlet lov af ejendomsværdiskatteloven og ejendomsskatteloven overgår opkrævningen af boligejeres grundskyld fra 2021 til Skatteforvaltningen, hvor det førhen var kommunerne, som forestod opkrævningen. Herved bliver grundskylden opkrævet som en del af forskudsskatten, hvilket må betyde, ejendomsskattebilletten forsvinder, idet grundskylden på nuværende tidspunkt opkræves herigennem.


Implementering af EU-direktivet om skatteundgåelse m.v.

Med henblik på at modvirke metoder og modeller til grænseoverskridende skatteundgåelse på selskabsskatteområdet har EU-kommissionen udsendt det såkaldte Skatteundgåelsesdirektiv. Lovforslaget er regeringens oplæg til en implementering af direktivets retningslinjer, og indeholder følgende hovedområder:

  • Rentefradragsbegrænsning
    o Efter de gældende regler findes der tre regelsæt om begrænsning af fradrag for finansieringsudgifter (renteudgifter m.v.), nemlig reglerne om tynd kapitalisering, det såkaldte renteloft og den såkaldte EBIT-regel. Reglerne om tynd kapitalisering og renteloftet fastholdes, men EBIT-reglen foreslås ændret i overensstemmelse med direktivet og vil efter forslaget betyde, at selskabers fradrag for finansieringsudgifter begrænses til 30% af selskabets EBITDA (indkomst før renter, skat og afskrivninger), dog således at der kun sker begrænsning af finansieringsudgifter ud over 22,3 mio. DKK årligt
  • CFC-beskatning
    o De gældende regler om CFC-beskatning indebærer, at danske selskaber i nogle situationer beskattes af indkomsten i udenlandske datterselskaber, der primært har finansiel indkomst. Anvendelsesområdet for disse regler foreslås udvidet til i højere grad også at omfatte situationer, hvor et udenlandsk datterselskab har indkomst fra immaterielle aktiver (patenter, varemærker og lign.)
  • Omgåelsesklausul
    o Danmark har allerede nu en omgåelsesregel, som betyder, at de danske skattemyndigheder kan tilsidesætte transaktioner, der indebærer et misbrug af reglerne i 3 konkrete EU-direktiver (Moder-/datterselskabsdirektivet, Rente-/royaltydirektivet og Fusionsdirektivet) eller af reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Disse regler foreslås erstattet med en helt generel omgåelsesklausul på selskabsskatteområdet, som indebærer, at skattemyndighederne kan tilsidesætte arrangementer eller serier af arrangementer, der ikke er reelle, dvs. hvis de er tilrettelagt med det formål at opnå en utilsigtet skattefordel og ikke baserer sig på velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Der er således tale om en betydelig udvidelse af anvendelsesområdet for omgåelsesklausulen
  • Exitbeskatning
    o Danmark har allerede nu regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af urealiserede avancer på aktiver, der flyttes ud af Danmark. Implementeringen af direktivets regler herom indebærer derfor kun mindre tilpasninger af de gældende regler
  • Hybride mismatch
    o Hybride mismatch er betegnelsen for situationer, hvor en grænseoverskridende transaktion eller struktur behandles skattemæssigt forskelligt i de to involverede lande, så der umiddelbart ikke er symmetri i den skattemæssige behandling, f.eks. at en betaling er fradragsberettiget for et betalende selskab i det ene land, men ikke er skattepligtig for et modtagende selskab i det andet land. Danmark har allerede regler, der beskytter mod sådanne utilsigtede skattemæssige fordele af hybride mismatch. Implementeringen af direktivets regler indebærer efter forlaget derfor kun mindre ændringer af de gældende regler.

Forslaget om disse lovændringer er allerede fremsat den 3. oktober 2018 som en del af L28. En del af lovændringerne vil efter forslaget få virkning fra 1.1.2019, mens andre først får virkning fra 1.1.2020.


Implementering af direktivet om skattetvistbilæggelse

EU-kommissionen har udsendt det såkaldte Skatte-tvistbilæggelsesdirektiv, som handler om metoden for løsning af tvister om dobbeltbeskatning vedrørende transfer pricing inden for EU efter EU-voldgiftskonventionen.

Implementeringen vil udvide anvendelsesområdet for disse regler og sigter mod at gøre løsningen af disse sager hurtigere og mere smidig.

Forslaget om disse lovændringer er allerede fremsat den 3. oktober 2018 som en del af L28.


 
Styrket indsats mod skattely – Trusts

En trust er en juridisk struktur/enhed, som ikke findes i Danmark, men som kendes i lande, hvis regler bygger på angelsaksisk ret, dvs. primært Storbritannien samt en lang række engelske territorier og tidligere engelske kolonier. Der eksisterer mange muligheder for strukturering af trusts, nogle svarer i store træk til danske fonde, mens andre vil blive betragtet som båndlagte kapitaler efter dansk ret.

Trusts har i nogle tilfælde været anvendt i internationale strukturer, der har sigtet mod opnåelse af utilsigtede skattefordele, eksempelvis ved at en person har indskudt kapital i en trust og dermed har opnået, at afkastet af kapitalen hverken beskattes i personens hjemland eller i det land, hvor trusten er beliggende.

Som et led i en generel indsats mod international skatteundgåelse har regeringen foreslået en række lovændringer, som sigter mod at eliminere sådanne utilsigtede skattefordele ved anvendelse af trusts. Hovedelementerne i forslaget er:

  • En udtrykkelig hjemmel til beskatning af udenlandske trusts, der administreres fra Danmark
  • Regler, der modvirker effekterne af en forskellig skattemæssig behandling af trusts i Danmark og andre lande
  • Beskatning af båndlagte kapitaler uden aktuel kapitalejer
  • Udvidelse af reglerne om beskatning ved etablering af trusts
  • Regler, der udtrykkeligt bestemmer, at transaktioner med trusts skal ske på markedsvilkår.

Lovforslaget herom er allerede fremsat som L27 den 3. oktober 2018, og de fleste af lovændringerne vil få virkning fra fremsættelsesdatoen.


Ny model for indeholdelse af kildeskat på udbytter

Regeringen foreslår en ændret model for beskatning og indeholdelse af kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer. Forslaget er en følge af den omfattende svindel, som SKAT for nogle år siden var udsat for, hvor der tilsyneladende er sket udbetaling af dansk udbytteskat til udenlandske aktionærer, der ikke har været berettiget hertil.

Efter de gældende regler skal danske selskaber som udgangspunkt indeholde og indbetale udbytteskat med 27% af de udloddede udbytter. Udenlandske aktionærer, som efter EU-reglerne eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal betale dansk udbytteskat med en lavere skatteprocent, har herefter ret til at få udbetalt den overskydende del af udbytteskatten.

Med henblik på at eliminere risikoen ved denne tilbagebetaling af for meget betalt dansk udbytteskat, foreslås reglerne ændret således, at der allerede ved udlodningen af udbyttet alene skal ske indeholdelse af udbytteskat med den skatteprocent, som Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU-reglerne har ret til.

Lovforslaget herom forventes fremsat i december 2018.


Lettelse af beskatning ved overdragelse af aktier til fonde

Regeringen og bredt flertal af partier aftalte allerede i 2013, at der skulle ske en lettelse af beskatningen ved overdragelse af aktier til fonde.

Den tekniske udformning af disse regler har givet anledning til problemer, men regeringen har nu bebudet et lovforslag, hvorefter overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond med det formål at drive virksomheden videre skal ske uden, at der udløses avancebeskatning eller bo- og gaveafgift på overdragelsestidspunktet.

Det præcise indhold af forslaget kendes endnu ikke.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2019


Hurtigere vej gennem klagesystemet

Regeringen har bebudet et lovforslag, der skal modernisere det nuværende klagesystem med henblik på at styrke klagesystemet og nedsætte sagsbehandlingstiderne.

Det præcise indhold af forslaget kendes endnu ikke.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.


Forenkling af inddrivelsesreglerne

Regeringen har bebudet et lovforslag, der skal forenkle reglerne på inddrivelsesområdet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med planerne om etablering af et nyt it-system til inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det præcise indhold af forslaget kendes endnu ikke.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.

 

Moms og afgifter

Regeringen har fremlagt deres lovprogram for folketingsåret 2018/2019 i forbindelse med Folketingets åbning.

I dette nyhedsbrev gennemgås de planlagte lovændringer på moms- og afgiftsområdet. Vi informerer nærmere om de enkelte lovændringer i særskilte nyhedsbreve, når disse er vedtaget.

Hent PDF med overblik over Moms- og Afgiftsområdet


Ændringer af momssystemdirektivet

På baggrund af en række ændringer i momssystemdirektivet er der fremsat lovforslag til ændring af momsloven.

Momsbehandlingen af vouchers og gavekort ændres med virkning fra 1. januar 2019. Med lovændringen sikres det, at der er en ensartet momsbehandling af vouchers og gavekort i alle EU-lande.

Desuden forenkles reglerne for salg af elektroniske ydelser til privatpersoner i andre EU-lande med virkning fra 1. januar 2019. Ændringerne er en følge af den kommende EU-momsreform.


Ændring af en række punktafgiftslove

Der er fremsat lovforslag om en række forenklinger i nogle punktafgiftslove, tilpasning af reglerne på motorområdet samt ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier.

Desuden indføres der bagatelgrænser for registrering og afregning af afgift i visse afgiftslove.

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2019.


Nedsættelse af elvarmeafgiften

Regeringen fremsatte i april 2018 et udspil om lempelse af elafgiften. Hovedelementerne var, at:

  • Elafgiften lempes med i alt 25 øre/kWh frem til 2025
  • Elafgiften på varme sænkes til ca. 15 øre/kWh fra 2021.


Justering af spilaftale

Formålet med lovforslaget er at gebyrfinansiere Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed og at indeksere progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.


Afgifts- og erhverspakke

Lovforslaget indeholder en række afgiftslempelser i bl.a. chokoladeafgiftsloven.


Ændring af elafgiftsloven m.v.

Formålet med lovforslaget er at nedsætte overskudsvarmeafgiften og at nedsætte elafgiften for visse liberale erhverv, sandsynligvis ved at afskaffe bilaget til elafgiftsloven.


Godtgørelse af punktafgifter på overskudsfødevarer

Når overskudsfødevarer doneres til en meget lav pris til velgørende organisationer, er der i dag ikke hjemmel til godtgørelse af punktafgifter. Med lovforslaget ønskes dette ændret, så der ikke sker en unødig beskatning af overskudsfødevarer.


Afslutning

Vi vil som nævnt udsende nyhedsbreve i takt med, at ovenstående lovforslag bliver vedtaget.

Har du spørgsmål til de enkelte lovændringer, er du meget velkommen til at kontakte din revisor eller Skatteafdelingen.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share