Positiv udvikling

Positiv udvikling og vækst hos Beierholm i Næstved.

Revisionsfirmaet Beierholm på Handelsskolevej er over årene vokset støt og roligt og udvider nu med yderligere 14 medarbejdere. Det sker den 1. august i år, når Beierholm overtager revisionsfirmaet Deloittes afdeling i Næstved.

Beierholm etablerede sig i Næstved for 21 år siden, hvor det daværende Revisionsfirmaet Carl Sönnichsen på Axeltorv gennem et generationsskifte blev en del af Beierholm. Da var der 14 medarbejdere på kontoret, og det var dengang Garderhusarregimentets hesteeskadron på onsdage trak igennem byen med fuld musik.

I dag er Beierholm 37 medarbejdere, men udvider med yderligere 14 medarbejdere, når Beierholm overtager Deloittes revisionsafdeling i Næstved. Det sker som et led i Deloittes fremadrettede lokationsstrategi, og Beierholm har gennemført en lignende aftale med Deloitte om deres afdeling i Nykøbing F.  

Administrerende direktør i Beierholm, Kenneth Jensen, er naturligvis glad for den nye udvikling. – Vi synes, at det er et perfekt match, vi her tilgår. Vi har gode erfaringer med erhvervslivets muligheder og betingelser for at drive forretning i regionen, og det er vi glade for at være en aktiv del af, siger Kenneth Jensen.

Næstvedafdelingen ledes af de tre partnere Henrik H. Frandsen, Jørgen Stegmann og Lars Pedersen, der alle er statsautoriserede revisorer. Lars Pedersen siger: - Vi glæder os rigtig meget til at blive flere her på Handelsskolevej. Vi kender vores nye kolleger som dygtige revisorer og respekterede rådgivere, som vi har mødt i mange sammenhænge.  Nu får vi styrket hele vores kapacitet og rådgivningsside og samlet kan vi tilbyde vores kunder endnu flere kompetencer og serviceydelser, siger Lars Pedersen.

Ved overgangen den 1. august indtræder de statsautoriserede revisorer Jesper Hartmann Olesen og Rickard Patel som medindehavere i Beierholm, ligesom også Christian Wennicke får en ledende rolle med sit store netværk og erfaring med forretningsudvikling samt revision og rådgivning.

Revisionsfirmaet Beierholm har fået meget stor bevågenhed på landsplan over særligt de seneste år. De er blevet kendte for bl.a. stor ekspansion og vækst og ved flere gange at blive kåret som ”Danmarks Bedste Arbejdsplads”. Beierholm har gennemført flere fusioner, og har i dag 26 kontorer over hele landet med snart 1.000 medarbejdere. 

Supplerende fakta om Beierholm

  • Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
  • Selskabet ejes af 90 partnere, der alle er revisorer
  • Specialafdelinger: Skat, moms/afgifter. Faglig udvikling, IT-rådgivning, Corporate finance, Digitalisering, Finansiel rådgivning via Uvildige.dk – en del af Beierholm
  • 977 medarbejdere på landsplan
  • Årsomsætning 790 mio. DKK
  • International samarbejdspartner: RSM International
  • De seneste år har Beierholm opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research. Og i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work er Beierholm kåret som Danmarks bedste arbejdsplads – i 2014 og i 2016 som nr. 1. I 2015 som nr. 2
  • 26 kontorer i 24 byer:
    Sjælland og øerne: Næstved, København, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Haslev, Vordingborg.
    Fyn: Odense
    Jylland:  Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Dronninglund, Aalborg, Aars, Farsø, Hobro, Hadsund, Viborg, Holstebro, Hvide Sande, Aarhus, Kolding, Haderslev og Skærbæk.

 For yderligere oplysninger

Adm. Direktør Kenneth Jensen, Beierholm. E-mail kje@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 40 53 75 99.

Pressekontakt: Karsten Engedal. ken@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00 – Mobil 40 56 60 05.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share
vr porn