Øl og vin bliver billigere

Afgifterne på øl og vin falder i 2019


Folketinget har netop vedtaget en sænkning af afgifterne på øl og vin. De lavere afgifter træder i kraft 1. april 2019.

Fra 1. april 2019 falder afgiften på øl fra DKK 56,02 til DKK 48,74 pr. liter ren alkohol.

Det betyder, at afgiften på en almindelig pilsner med en alkoholprocent på 4,6 falder med ca. DKK 0,11 eller ca. 33,5 øre pr. liter.

Som beskrevet i vores nyhedsbrev tidligere på året betyder dette sammen med afskaffelsen af emballageafgiften pr. 1. juli, at en almindelig pilsner på 33 cl bliver ca. 20 øre billigere i 2019.


Fald i vinafgiften

Samtidig falder afgiften på vin også fra 1. april 2019.

Alkoholprocent i vin

Afgift til 31/3

Afgift fra 1/4

Over 1,2%, men ikke over 6%

DKK 5,34

DKK 5,18

Over 6%, men ikke over 15%

DKK 11,61

DKK 11,26

Over 15%, men ikke over 22%

DKK 15,55

DKK 15,08

Faldet i vinafgiften betyder, at en almindelig bordvin bliver ca. 25 øre billigere.


Afgift af lagervarer

Der er ikke lavet en overgangsordning i forbindelse med afgiftssænkningerne.

Det betyder, at virksomheder, der har varer på lager den 1. april 2019, hvoraf der allerede er betalt afgift, ikke kan få den for meget betalte afgift tilbage.


Afsluttende bemærkninger

Hvis dette nyhedsbrev giver anledning til spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Beierholms skatteafdeling.

Ligesom vi gerne bistår med beregningen af afgifter og anden assistance.

Nyhedsbrevet kan hentes her i en printvenlig PDF-fil

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share