Ny regering

Hvad kan vi forvente af den nye socialdemokratiske mindretalsregering?

Folketingsvalget 2019 førte til dannelse af en mindretalsregering med Mette Frederiksen som statsminister.

Der er ikke udarbejdet et sædvanligt regeringsgrundlag, men derimod et papir kaldt ”politisk forståelse” med støttepartierne. 

Det er sigtet, at der skal skaffes yderligere 10 mia. DKK til finansiering af de politiske planer.

På nuværende tidspunkt er det naturligvis forbundet med stor usikkerhed at søge at identificere de forhold på skatte- og afgiftsområdet, som den nye regering vil søge at ændre.

Der er dog givet en række signaler, som formentlig vil blive søgt gennemført i den kommende lovsamling. Det er særligt interessant at hæfte sig ved denne passus i deres fælles aftale:

Styrke skattevæsenet.
Tilliden til skattemyndighederne er på mange måder fundamentet for den høje danske skattemoral hos det store flertal af borgere og virksomheder. Når enkelte snyder eller på anden vis unddrager sig skat, underminerer det ikke alene finansieringen af vores velfærdssamfund, men også den grundlæggende tillid vi har til hinanden om, at alle bidrager. Derfor er det en bunden opgave at genoprette og styrke skattevæsenet både for at mindske skattegabet og øge tilliden til Skat som myndighed. Det skal blandt andet ske ved at ansætte flere medarbejdere til skattekontrol.


Hvornår kan vi forvente finansieringsforslag?

Umiddelbart vil der senest ved Folketingets åbning i oktober 2019 blive udarbejdet et lovkatalog over planlagte forslag. Det vil blive interessant at se.

Der er dog en mulighed for, at statsministeren kan indkalde Folketinget og fremsætte centrale indtægtsskabende lovforslag, som senere kan genfremsættes, når Folketinget igen åbner i oktober 2019 (og dermed fastholde en tidligere ikrafttrædelsesdato).

Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år.

Hvis der i løbet af Folketingsåret afholdes Folketingsvalg, deles Folketingsåret op i to Folketingssamlinger: Den første samling går fra Folketingsårets start, til det nyvalgte Folketing træder sammen; den anden fra det nyvalgte Folketing træder sammen, til Folketingsåret slutter.

For de selskabs- og virksomhedsejere, der endnu ikke er kommet i mål med et overvejet ejerskifte, kan det således vise sig, at løbet er kørt inden for de kommende dage og uger. Men det er naturligvis også muligt, at der først sker noget i oktober og med fremadrettet virkning.

Danmark har ikke praksis for at lovgive med tilbagevirkende kraft. Der er dog ikke noget i Grundloven m.v., der tilsiger, at det ikke kan ske på skatteområdet.

En hurtig virkningsdato for en lovændring stiller større krav til begrundelse og giver anledning til flere problemstillinger for skatteydere, rådgivere og andre parter. Derfor overvejes det nøje ved udarbejdelsen af alle lovforslag, om der er behov for at lovgive med tilbagevirkende kraft, og det sikres, at en eventuel tilbagevirkende kraft gøres så lidt indgribende som muligt.

Vi må håbe, at den nye regering vil være tilbageholdende med sådanne indgreb, således at hensigten om at sikre en rimelig og fremadrettet implementeringstid for lovændringer opretholdes uændret.

 
Hvad er i vente?

I det offentliggjorte dokument ”politisk forståelse” er der meget lidt om finansieringen af de planlagte tiltag. Det er derfor værd at hæfte sig ved sætningerne:

  • Der er behov for at tiltrække flere medarbejdere på centrale velfærdsområder for at kunne dække det demografiske træk og løfte velfærden yderligere
  • Indtægterne fra formuer koncentreres på stadig færre hænder
  • Nye globale tech-giganter bidrager ikke i tilstrækkelig grad til fællesskabet
  • Hvidvask, skattesnyd og massiv skattegæld har svækket den danske samfundskontrakt
  • Uligheden har været stigende i Danmark. Når forskellene i vores samfund vokser sig for store, så bliver sammenhængskraften mindre.

Det opsummeres således:

En ny regering skal føre en økonomisk politik, der styrker beskæftigelsen og bekæmper fattigdom og ulighed, satser på uddannelse og opkvalificering og sikrer gode rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det skal sikre, at der om fire år er skabt et større økonomisk råderum samtidig med, at uligheden er reduceret.

Forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund er, at der føres en ansvarlig og retfærdig økonomisk politik. Den samlede balance i den økonomiske politik skal derfor være retfærdig og bidrage til at bekæmpe ulighed og fattigdom.

En ny regering vil basere sin økonomiske politik på følgende forudsætninger:

a) At der er balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030

b) At Danmark overholder de internationale økonomiske forpligtelser og den deraf følgende danske lovgivning

c) At nye udgiftsdrivende forslag skal finansieres på de årlige finanslove eller som en del af de aftaler, der indgås

d) At initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende

e) At de økonomiske skel i samfundet ikke forøges, at skatten i toppen ikke sænkes, samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes.

En ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Herudover vil en ny regering sikre et velfærdsløft, der reelt løfter velfærdsniveauet i forhold til i dag. Det kræver finansiering.

En ny regering vil derfor have som mål, at der tilvejebringes ny finansiering på op imod 10 mia. DKK i 2025 for at kunne nå målene om at investere i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.

For at levere et velfærdsløft kræver det også, at beskæftigelsen øges, så både de offentlige institutioner og de private virksomheder kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Derfor vil en ny regering have som mål at øge beskæftigelsen udover det, der allerede forventes.

Endvidere vil en ny regering gennemføre omprioriteringer inden for det offentlige forbrug og målrettede skattestigninger, for eksempel at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger.

Det kan således udledes, at der arbejdes med i hvert fald disse 9 forhold:

 

1. Fjerne de lempelige vilkår for generationsskifte af virksomheder (aftalt til 5% i afgift til næste år)

Bemærkning:
Det frygtes, at også pengetankreglen, dvs. hvornår der foreligger en aktiv virksomhed, vil blive ramt, jf. tidligere socialdemokratisk regering.

Vi ved, at værdierne vil stige, bl.a. vurderingen af fast ejendom. Herudover udfolder Skattestyrelsen løbende en indsats for at få indført værdiansættelsesmodeller, som prissætter virksomheder urealistisk højt.

Således vil muligheder for at lade en succesfuld virksomhed overgå til næste generation blive voldsomt forringet. Særligt fordi de høje værdier ikke på nogen måde afspejler mulighederne for at frigøre likviditet til at betale de øgede skatter og afgifter.

Formentlig vil det medføre øget fraflytning og dermed permanent fjernelse af skattegrundlag fra Danmark.

Det vil givetvis også være demotiverende for iværksættere, idet de har vanskeligt ved at kunne se frem til et fornuftigt afkast af deres mangeårige indsats for at skabe arbejdspladser m.v. Hvordan denne effekt vil blive imødegået med andre initiativer er ikke kommenteret.

 

2. Formueskat og topskat

Bemærkning:
Disse emner har været meget fremme i debatten og kan derfor ikke udelukkes som del af en samlet pakke til fremskaffelse af finansiering.
 
Senest har statsministeren udtalt, at der ikke kommer yderligere skat på arbejde.

 

3. Øge beskatning af kapitalindkomst, dvs. særligt indkomst fra aktier

Bemærkning:
Beskatning af kapitalindkomst er unødig kompliceret som følge af mange regler, og en fortsat forenkling og harmonisering vil være ønskelig.

En øget beskatning vil dog være udfordrende ift. fastholdelse af skatteprovenuet i Danmark, idet det er relativt let at flytte frie midler rundt i verden. Danmark må nødvendigvis få en sådan skærpet beskatning til at kunne respektere EU-ret m.v., og samtidig tage hensyn til at en betydelig del af alle danskeres værdier er placeret i pensionsordninger. Samspilsproblemerne på dette område er ret betydelige.

 

4. Skærpe regler for erhvervsdrivendes valgmuligheder, herunder sikre dansk provenu ift. internationalt baserede virksomheder

Bemærkning:
Beskatning af virksomheder med aktiviteter i flere lande er ofte meget kompliceret og kræver i sidste ende enighed med andre landes skattemyndigheder. Der er stor fokus på dette område fra Skattestyrelsens side, men effekten er vanskelig at måle. Det skaber dog stor usikkerhed hos virksomhederne.

Særligt en digital skat på tech-giganter ønsker man at fremme i EU-regi.

Der har tidligere været tanker om en harmonisering og smidiggørelse af beskatning af indkomst fra eget selskab ift. indkomst fra egen privat drevet virksomhed.

Signaler fra de politiske partier indikerer, at det også er områder, man vil se nærmere på og måske med det resultat at søge at øge beskatningen.

 

5. Højtlønnede og favorable vilkår

Bemærkning:
Der har været en del debat om højtlønnede og deres bonusprogrammer, herunder særligt udlændinge under favorable danske skatteregler.

Forhåbentlig udgår dette emne af ændringskataloget, idet det er vigtigt for danske virksomheder at få yderligere kvalificerede medarbejdere til Danmark i kortere eller længere perioder.

Skatteministerens udtalelse om, at der ikke skal ske øget beskatning på arbejdsindkomst, kan måske udelukke dette punkt. 


6. Finanssektor (finansskat)

Bemærkning:
Det har tilsvarende været en del af debatten under valget, at beskatningen af finansielle virksomheder skal øges. Man ser gerne en skat på finansielle transaktioner.

Igen er det centralt at se sammenhængen til omverdenen, idet Danmark vanskeligt kan gå enegang på dette område. Det må være EU-reguleret, hvis det skal ske.

 

7. Skærpet kontrol fra Skattestyrelsen, således at man kan komme ”snyd” og hvidvask til livs

Bemærkning:
Det er givet, at man politisk vil søge at opgradere Skattestyrelsen og dermed deres muligheder for at foretage kontrol af skatteydere, eksempelvis rapporten https://www.skm.dk/media/1569864/skattegab-og-offentlige-finanser.pdf     

Når der sigtes til skattegabet, er det værd at notere, at særligt erhvervsdrivende står for en stor del af dette beregnede ”gab”:

”Der er i Danmark stor forskel på regelefterlevelsen hos borgerne og virksomhederne.

Borgernes efterlevelse af skattereglerne er meget høj. For borgerne har fejlprocenten ligget stabilt på omkring 6-8 pct. i perioden 2006-2012. For borgere var det i 2012 kun ca. 0,5 pct., der bevidst forsøgte at omgå reglerne.

Omvendt er regelefterlevelsen hos virksomhederne markant lavere. I 2012 blev der konstateret manglende regelefterlevelse hos 56 pct. af virksomhederne vedr. skat, og hos 46 pct. vedr. moms. Andelen af virksomheder der bevidst omgår reglerne for skat har ligget stabilt i perioden på omkring 10 pct.

På den baggrund vurderes, at det største potentiale for at sænke skattegabet gennem kontrolindsatsen er ved øget kontrol af virksomheder.”

Det bør indgå i denne vurdering af skattegabet, at der er tale om langt mere komplicerede regler på området for de erhvervsdrivende, myndighederne har fjernet en række samfundsmæssige kontroller (eksempelvis givet mulighed for i stort omfang af fravælge revision af regnskaberne), ligesom Skattestyrelsen bevidst har nedbragt den løbende kontrol og satset på stikprøver m.v. (engang var der reelt kontrol al alle virksomheder).

 

8. Afgifter skal øges, eksempelvis på tobak

Det må desuden forventes, at det øgede fokus på klima delvist skal finansieres ved nye afgifter samt en forhøjelse af eksisterende energi- og miljøafgifter.

Det fremgår desuden af ”politisk forståelse”, at der indføres højere afgifter på plastik for at reducere plastikforbruget.

 

9. Skattestop eller skattehop

Bemærkning:
Det har været fremme, at et af partierne bag regeringen ikke ønsker, at skatten skal stige.

Der har senest være en diskussion, om det reelt set er indeholdt i denne passus:

”initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”

Det er åbenbart Morten Østergaards holdning, at denne del skærmer mod større skatteforhøjelser.

 

I og med, at der ikke foreligger et katalog over finansieringen af de ønskede politiske tiltag, er ovenstående alene et aktuelt bud på de emner, som har været i spil, og som den nye regering og dens støttepartier har kommunikeret om i den seneste uge.


Afslutning

Vi vil naturligvis løbende orientere om de konkrete tiltag, som måtte komme.

Det er vores aktuelle formodning, at regeringen hen over sommeren vil arbejde på dels lovkataloget til Folketingets åbning i oktober og Finansloven for 2020. Det er nemlig meddelt, at hvert udgiftsforslag skal følge af en tilsvarende finansiering, og at man ønsker at have en ”samlet pakke” klar, inden der gennemføres enkeltelementer.

Men kun de nærmeste uger kan vise, om denne antagelse holder stik.

Vi ønsker alle en god sommer!

Nyhedsbrevet kan hentes i en printvenlig PDF-fil her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share