Ikke fradrag for netværkskontingenter

Praksis er fortsat hård for netværksgrupper og erhvervsklubber

Det er nærmest kutymen, at en moderne virksomhedsleder i dag er medlem af en af de mange forskellige typer netværksgrupper og erhvervsklubber, som findes. Udgifterne til medlemskab af disse klubber er dog ikke fradragsberettiget, hvis ikke der er en egentligt faglig dagsorden. Denne praksis er senest statueret i SKM 2019.393 BR.

Ønsket om at udvikle sin virksomhed og sikre en løbende kundetilgang er oftest baggrunden for, at virksomhedsledere søger medlemskab i en af de mange netværksgrupper og erhvervsklubber, som findes.

Deltagelse i sådanne klubber er dog oftest ikke gratis – og ofte koster deltagelse i en sådan klub både ordinært medlemskontingent, rejsegebyr samt bøder for diverse interne overtrædelser. Det er disse udgifter, som virksomhedsledere foretager fradrag for i deres virksomheder, og som Skattestyrelsen ikke anser for fradragsberettigede udgifter.


SKM 2019.393 BR

I SKM 2019.393 BR er kravene til den erhvervsmæssige relevans af et medlemskab af en netværksgruppe endnu en gang statueret. I den konkrete sag var to interessenter i en rådgivningsvirksomhed medlem af to forskellige netværksgrupper, dog med samme overordnede formål.

Begge netværksgrupper var målrettet personer over 40 år, og netværksgrupperne havde på papiret til formål at fremme medlemmernes faglige og personlige udvikling m.v. Netværksgrupperne afholdte møder månedligt. På møderne var der oftest en form for social aktivitet, kortere indlæg fra et medlem af gruppen samt fællesspisning og efterfølgende networking.

SKAT nægtede at anse de årlige kontingentbetalinger samt bøder og rejseudgifter i relation netværksgrupperne for fradragsberettigede udgifter i interessentskabet og anså i stedet udgifterne for private udgifter.


Sagen blev efterfølgende videreført til Landsskatteretten og påklaget til Byretten. I Byrettens dom fremgår det, at udgifterne ikke anses for fradragsberettiget i interessentskabet, men derimod som private udgifter, som følge af at:

  • Det ikke er dokumenteret, at aktiviteterne i foreningerne kan anses for erhvervsmæssige, idet det sociale element anses for at vægte mere, herunder i vedtægter og de aktiviteter som er foretaget
  • Udgifterne til kontingenter m.v. alene har dækket udgifter af privat karakter (måltider, underholdning, fornøjelser, rejser m.v.)
  • Udgifterne ikke har karakter af kommerciel gæstfrihed og
  • Der ikke har kunne påvises en direkte erhvervsmæssig sammenhæng mellem kontingentet og de indtægter, der var oppebåret i interessentskabet. Dette uagtet, at der var fremlagt kundeoversigt.


Vores vurdering

Praksis på området ændres ikke med SKM 2019.393 BR, som i stedet stadfæster en hård praksis. Det er derfor fortsat vanskeligt for virksomheder at opnå fradrag for udgifter til netværksgrupper/erhvervsklubber, hvis ikke der kan dokumenteres en direkte sammenhæng mellem afholdelse af udgiften og de indtægter, der oppebæres.

For at kunne opnå fradrag må netværksgruppens primære formål ikke være af primær social karakter. Det skal således kunne dokumenteres, at netværksgruppen primært afholder arrangementer, der har et erhvervsmæssigt sigte og relevans. Afholder netværksgruppen primært udgifter til bespisning, drikkelse og rejser m.v., er det særdeles vanskeligt for virksomheden at opnå fradrag for udgiften. Udgiften skal derfor i sådanne tilfælde betragtes som en privat udgift. Afholder netværksgruppen derimod primært arrangement med faglige indslag, taler dette i højere grad for, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Nyhedsbrevet kan hentes i en print-venlig PDF-fil her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share