Direktør omfattet af forskerskatteordningen

En direktør kunne være omfattet af forskerskatteordningen, selvom svigerfaren ejede 25% af selskabets aktier

Den lempeligere beskatning i bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere forudsætter, at medarbejderen opfylder en række betingelser.

I SKM 2018.499 SR kunne Skatterådet bekræfte,  at den påtænkte medarbejder ikke ansås for at have eller have haft direkte eller indirekte del i ledelse af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse  på den virksomhed, han skulle ansættes i. Dette var uanset, at medarbejderen kunne komme i betragtning som administrerende direktør og registreret i Erhvervsstyrelsen.

Skatterådets svar forudsatte dog, at medarbejderen ikke blev hovedaktionær i den periode, hvor forskerskatteordningen anvendes.


Forskerskatteordningen - nøglemedarbejdere

For at en medarbejder kan blive omfattet af forskerskatteordningen, er der en række væsentlige krav, som skal være opfyldt. Blandt andet:

  • For 2018 udgør vederlagskravet DKK 65.100 efter fradrag af ATP-bidrag
  • Forskerskatteordningen kan anvendes ved indgåelse af et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver
  • Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, pension m.v.
  • Medarbejderen må ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.


Afgørelsen

En udenlandsk medarbejder skulle ansættes i en virksomhed, hvor hans svigerfar indirekte ejede 25% af kapitalandelen.

Medarbejderen opfyldte vederlagskravet og ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse flytning til Danmark samtidigt med ansættelsen.

I den omhandlende sag har Skatterådet besvaret 4 spørgsmål vedrørende den påtænkte ansættelse på funktionærvilkår.

Spørgsmål 1 drejede sig om, hvorvidt medarbejderen kunne gøre brug af forskerordningen, når han ansættes som direktør, dog uden at blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen.

Spørgsmål 2 tager udgangspunkt i den situation, hvis medarbejderen senere overgår til en ansættelse som administrerende direktør og registreres i Erhvervsstyrelsen.

Spørgsmål 3 og 4 omhandler en påtænkt medarbejderaktieordning, om hvorvidt den ansatte direktør hhv. administrerende direktør kan deltage i en sådan ordning.

Skatterådet besvarer alle 4 spørgsmål bekræftende og forudsætter i deres besvarelse, at såfremt medarbejderen ikke har eller har haft (inden for de sidste 5 år) eller kommer til at have ledende indflydelse i virksomheden, opfylder medarbejderen betingelserne for at kunne være omfattet af forskerskatteordningen.
 
I forhold til medarbejderaktieordningen forudsætter Skatterådet følgende:

  • Såfremt den ansatte direktør ikke kommer til at have direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, som han ansættes i, og
  • Ikke ejer 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder over 50% af stemmeværdien

kan direktøren være omfattet af forskerskatteordningen.

Skatterådet bemærker endvidere, at betingelserne skal være opfyldte i hele perioden, hvor forskerskatteordningen anvendes.


Vores vurdering

Skatterådet anser ikke det forhold, at medarbejders svigerfar indirekte ejer 25% af virksomheden, kan føre til en anden konklusion, da en svigerfar ikke anses for nærmeste familie ved afgørelse om bestemmende indflydelse og hovedaktionærbegrebet jf. ABL § 4, stk. 2.

Derfor er det vores vurdering, at såfremt betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen objektivt er opfyldt, vil en direktør også kunne blive omfattet af ordningen.

Skatteafdelingen står naturligvis til rådighed, hvis der er anledning til spørgsmål. 

Nyhedsbrevet kan hentes i en printvenlig PDF-fil her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share