Det erhvervsskattepolitiske udspil

Regeringens erhvervsskattepolitiske udspil. Regeringen har præsenteret oplæg til erhvervspolitiske forhandlinger. Vi har her oplistet de foreslåede ændringer på skatteområdet. Vi følger naturligvis udviklingen og vil løbende orientere herom.

Forskerordningen

Forskerskatteordningen giver mulighed for, at godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet kan bruttobeskattes i op til 5 år med 26% svarende til 31,92% inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Regeringen ønsker at imødekomme et forslag fra erhvervslivet om en omlægning af forskerskatteordningen, så den udvides fra 5 år til 7 år finansieret ved en forhøjelse af bruttoskatteprocenten fra 26% til 27%. Dermed skønnes ændringerne samlet set at være nogenlunde provenuneutrale efter tilbageløb og adfærd.

Forskningsudgifter

Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes incitament til at foretage investeringer i Forskning og Udvikling. Derfor foreslår regeringen at øge det nuværende fradrag for FoU-aktiviteter fra 100% til 110% varigt fra 2026 med en indfasning på 103% i 2020, 105% fra 2021-2022 og 108% fra 2023-25.

Aktieskat

Regeringen foreslår at lempe beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje progressionsgrænsen fra DKK 52.900 til DKK 100.000 (2018-niveau). Initiativet medfører en reduktion af den marginale aktieindkomstskat på 15 pct.-point fra 42 til 27% for personer med aktieindkomst mellem DKK 52.900 og DKK 100.000 (det dobbelte for ægtepar).

Aktiesparekonto

Regeringen foreslår at indføre en aktiesparekonto, der gør det nemt og attraktivt for den enkelte dansker at investere i noterede aktier. Aktiesparekontoen vil have en lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning. Konkret foreslås en helt enkel beskatning af aktiesparekontoen, hvor der betales skat på 1,25% af depotværdien på kontoen, dvs. det gennemsnitlige beløb der står på kontoen. For at målrette ordningen foreslås et loft over ordningen i størrelsesordenen DKK 500.000. Der kan sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo på kontoen er under loftet.

Aktiesparekontoen forventes at kunne træde i kraft i 2019.

Investorfradrag

Regeringen ønsker at indføre et investorfradrag for at fremme risikovillig kapital til unoterede små og mellemstore virksomheder samt styrke iværksætterkulturen. Det vil gøre det mere attraktivt for privatpersoner at investere i danske iværksættervirksomheder. Endvidere vil der være tale om en lempelse af beskatningen af opsparing, der placeres i unoterede aktier. Lignende ordninger findes i Sverige og Storbritannien.

Konkret foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, fra 2019 til 2022 får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen DKK 200.000 med en skatteværdi på 30% Fra 2023 kan halvdelen af investeringer for op til DKK 400.000 fradrages med en skatteværdi på 30%. Skattelempelsen kan dermed udgøre op til ca. DKK 30.000 i årene 2019-22 og ca. DKK 60.000 fra 2023 og frem. Fradraget betyder, at for hver DKK 100, der investeres, skal der betales DKK 15 mindre i skat i året, hvor investeringen foretages.

Der gives både fradrag for direkte investeringer og for indirekte investeringer gennem en fond, der investerer i virksomheder i målgruppen. Det gør ordningen mere tilgængelig og bidrager til, at investorerne får bedre mulighed for risikospredning i deres investeringer.

Medarbejderaktier. 7P-ordningen

Som del af forslag til finanslov for 2018 foreslår regeringen, at grænsen for tildeling af skattefri aktieaflønning på 10% af lønnen forhøjes til 20% for alle virksomheder.

Mindre vækstvirksomheder er dog ofte mere udfordrede på likviditeten end mere etablerede virksomheder. Det kan skyldes, at forretningen endnu ikke genererer en fast pålidelig indkomst, fordi virksomheden er i en vækstfase. Iværksættere er både afhængige af risikovillig kapital, samtidig med at det kan være svært for unge virksomheder at tilbyde deres medarbejdere en attraktiv kontant løn. Regeringen ønsker derfor at forhøje grænsen for skattefri tildeling af medarbejderaktier til mindre virksomheder, så hele lønnen kan gives som medarbejderaktier. Det vil udvide vækstvirksomheders muligheder for at benytte medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne.

Generelle medarbejderaktieordninger

Alternativ aflønning af medarbejdere gennem medarbejderaktier begrænses ikke kun af de økonomiske incitamenter i det nuværende system, men også af komplicerede regler. Det øger den administrative byrde ved at bruge ordningen og er besværligt at håndtere for særligt mindre virksomheder. Samtidig gør reglerne det vanskeligt for virksomhederne at kommunikere værdien af medarbejderaktier til deres medarbejdere. Derfor foreslår regeringen at liberalisere reglerne for indgåelse af aftaler om medarbejderaktier, herunder optioner og warrants, så der kommer en øget grad af aftalefrihed og skabes større klarhed om reglerne.

Der etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler”, hvor tildeling af medarbejderaktier er afhængig af en række objektive betingelser, der aftales mellem virksomheden og medarbejderen, f.eks. ansættelsesperiode. Derved bliver det bl.a. muligt at aftale, at warrants, der ikke er tildelt medarbejdere, bortfalder, når en medarbejder opsiges. Samtidig etableres der aftalefrihed til at indgå aftaler om tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratrædelse.

Investeringsforeninger

De nuværende skatteregler kan udgøre en barriere for, at danskere foretager investering gennem udenlandske investeringsinstitutter. Det skyldes, at disse ofte bliver beskattet hårdere end danske investeringsinstitutter (såkaldte minimumsbeskattede investeringsinstitutter). Det gælder bl.a., når danskere investerer frie midler i aktiebaserede ETF’er (Exchange Traded Funds), hvor investorer omkostningseffektivt kan sprede risikoen på mange aktier. Det skal samtidig undersøges, om det er muligt at ændre beskatningen af såkaldt passive aktiebaserede investeringsselskaber, herunder ETF’ere som fx følger et aktieindeks, så afkastet fremover beskattes efter realisationsprincippet. Det vil i de fleste tilfælde indebære en lempelse af beskatningen af denne type investeringsselskaber og kan således bidrage til at fremme brugen heraf.

Således vil danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter, typisk blive kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip med en skattesats på ca. 33% eller 37% (afhængigt af om investor har negativ/positiv nettokapitalindkomst). Det gælder også, selvom instituttet er aktiebaseret. Hvis de danske investorer derimod investerer i et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, aktieindkomstbeskattes de efter det mere gunstige realisationsprincip med en skattesats på 27% indtil progressionsgrænsen på DKK 52.900 (2018-niveau) for aktieindkomst.

Derfor ønsker regeringen at sikre en ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomstbeskattet af afkastet. Det kan øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning og bidrage til øget produktivitet, samtidig med at opsparerne får mulighed for at investere bredt i aktier med lavere omkostninger.

Endelig ønsker regeringen at gøre det mere attraktivt for udlændinge at investere i danske investeringsforeninger. Konkret foreslås det at fritage udlændinge for at betale udbytteskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter. Udenlandske investorer vil i så fald alene skulle betale den underliggende udbyttekildeskat på 15% ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut.

Pensionsopsparing

Størstedelen af danskernes opsparing er placeret i pensionsordninger. En del af pensionsopsparingerne er placeret i privatadministrerede ordninger i pengeinstitutter, som er underlagt regler for placeringen af opsparingen, herunder for hvor meget, der kan placeres i unoterede aktier. Regeringen ønsker at liberalisere reglerne på området, så en større del af danskernes pensionsopsparing kan placeres i unoterede aktier. I dag er der bl.a. krav om investering af mindst DKK 100.000 i et enkelt selskab, og pensionsopsparinger på under DKK 500.000 ikke kan placeres i unoterede aktier. Dertil kan højst 50% af opsparingen mellem 2 og 4 mio. DKK placeres i unoterede aktier og højst 75% af opsparingen over 4 mio. DKK.

Regeringen foreslår, at grænsen for hvor meget, der mindst skal placeres i et enkelt selskab, nedsættes fra DKK 100.000 til DKK 50.000. Yderligere hæves andelen af opsparing mellem DKK 200.000 og 2 mio. DKK, som kan investeres i unoterede aktier, fra 20 til 25%. For den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. DKK, fjernes begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier. Ændringerne vil f.eks. indebære, at der kan investeres DKK 50.000 i unoterede aktier, når den samlede opsparing er på DKK 200.000.

Regeringen vil endelig gå i dialog med Forsikring og Pension og ATP om at indgå en brancheaftale om større gennemsigtighed i deres aktieinvesteringer. Det vil i højere grad gøre det muligt for den enkelte pensionskunde at vælge selskaber, hvis investeringsprofil på dette område passer til deres præferencer.

Diverse

Taksterne for vejtrafikken og for persontog skal gradvist nedsættes med godt 25% over en periode på 3 år. For en almindelig personbil med Brobizz vil det betyde, at en enkelttur over Storebælt nedsættes fra DKK 228 til DKK 171 frem til 2021, og for en lastbil på mellem 10 og 20 meter vil taksten blive nedsat fra DKK 1.135 til DKK 850 inklusive moms.

Regeringen foreslår, at afgiften på nødder afskaffes fra 2018.

Lettelse af unødige administrative byrder vil være til gavn for erhvervslivet gennem øget produktivitet og konkurrenceevne. Særligt for mindre virksomheder, der ikke har en stor nok drift til at ansætte specifikt administrativt personale, kan det være administrativt tungt at holde styr på og leve op til komplekse afgiftsregler. Regeringen foreslår at afsætte en pulje på 115 mio. DKK i 2018 stigende til 125 mio. DKK varigt
 til sanering af afgifter, som er særligt administrativt krævende, og som tiden er løbet fra.

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre et fradrag for normalafkastet ved egenkapitalfinansiering – et såkaldt ACE-fradrag – i Danmark.

Regeringen ønsker at sænke kapitalkravet for aktieselskaber til DKK 400.000.

Regeringen foreslår derfor at udvide nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DISordningen) med søfolk, der arbejder om bord på specialskibe, som vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”). Ordningen skal statsstøttegodkendes, hvorfor ikrafttrædelse forventes at kunne ske fra 2019.

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share
vr porn