Beierholm Virksomhedsvurdering

Blot 25% af de ejerledere, der forventer at generationsskifte inden for de næste to år, ved hvad deres virksomhed er værd. Men det er der råd for. Med et nyt vurderingsværktøj fra Beierholm kan du få værdiansat din virksomhed på et par timer. Bliv klogere på hvordan – og hvorfor det kan betale sig.

 

Kolde tal og varme følelser

Beierholm har dagligt kontakt med mange ejerledere, også nogle af de 23.000, der forventes at skulle generationsskifte virksomheden i løbet af de kommende ti år. De skal før eller siden have sat pris på livsværket – uanset om det er familien eller en køber udefra, der skal tage over.

Men ejerlederne er generelt ikke så gode til at få foretaget en vurdering af virksomheden. Tal fra Center for Ejerledede Virksomheder viser nemlig, at blot 25% af de virksomheder, der vil sælge eller generationsskifte inden for to år, har fået lavet en værdiansættelse.

”Det viser tydeligt, at det med at sætte kroner og øre på et livsværk er lidt af en hurdle for ejerlederen, og det forstår jeg til dels godt. Det er jo kolde tal og varme følelser, der bliver blandet sammen her. Det kan måske forklare, at så mange tøver med at sætte processen i gang.” fortæller Morten Egholm Alsted, partner og statsautoriseret revisor i Beierholm.

Værdiansættelse som første skridt

Men i virkeligheden kan værdiansættelsen være et rigtig godt sted at starte – og gerne i så god tid som muligt. Ellen Mølgaard Korsager fra Center for Ejerledede Virksomheder begrunder hvorfor:

”De virksomheder, der arbejder aktivt med en strategi for salg eller generationsskifte og i den anledning får værdiansat virksomheden, oplever fx et generationsskifte som en langt mere overskuelig proces. Så det giver altså en tryghed. Det handler bare om at få taget skridtet, og her er det godt at få revisor med på banen. Revisoren kender virksomheden og ejerlederen godt og kan være med til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der ikke er baseret på mavefornemmelse.”

Få din virksomhed vurderet på et par timer

En anden årsag til, at mange ejerledere ikke har travlt med at få værdiansat virksomheden, kan være en generel forventning om, at det er besværligt, dyrt og tidskrævende at få udarbejdet en værdiansættelse. Sandheden er dog, at en gennemarbejdet værdiansættelse foretaget af en revisor er en meget individuel sag. Det afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet – og af hvor detaljeret og seriøst et setup man laver omkring værdiansættelsen.

For at forenkle adgangen til værdiansættelse har Beierholm i samarbejde med match-online.dk udviklet vurderingsværktøjet Beierholm Virksomhedsvurdering, der med udgangspunkt i virksomhedens historiske data og fremtidige forventninger kan give et bud på virksomhedens værdi i løbet af et par timer.

Beierholm Virksomhedsvurdering henvender sig til ejerledere såvel som selskaber, der typisk ønsker at købe eller sælge en virksomhed – eller måske rejse kapital til fremtidig vækst eller skalering. Det betyder, at man også har mulighed for at få en hurtig vurdering af en anden virksomhed, som man overvejer at købe, samarbejde med – eller måske sælge til.

Det er let – og det betaler sig

For at benytte Beierholm Virksomhedsvurdering kræver det en lille smule forarbejde, der er hurtigt klaret i samarbejde med revisor. Det gælder om at få afklaret nogle forventninger og tal, som skal med i beregningen. Herefter bliver værdiansættelsen udarbejdet i løbet af et par timer. Selve værdiansættelsen kommer i form af en rapport på 12 sider, der ud over en anslået værdiansættelse blandet andet viser oversigter over virksomhedens vigtigste regnskabstal og en branchesammenligning.

Ifølge Morten Egholm Alsted kan virksomheden få god gavn af den hurtige vurdering både nu og på længere sigt:

”Vi har arbejdet længe og grundigt med vurderingsværktøjet og kan derfor stå inde for de bagvedliggende beregninger. Det betyder, at man som virksomhedsejer får et troværdigt grundlag at arbejde videre med. Køb og salg af virksomhed er jo en proces, hvor der er mange knapper at skrue på. Vurderingen kan være med til at give et billede af, hvor vi kan sætte ind for eksempelvis at øge virksomhedens værdi yderligere frem mod et salg. Det kan med andre ord sætte en masse spændende tiltag i gang, som kan give pote på længere sigt.”

Skal vi vurdere din virksomhed?

Lyder det interessant, så kontakt din revisor og få sat tal på din virksomhed allerede i dag med Beierholm Virksomhedsvurdering.

 

Læs også:

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share