Likviditetsmæssige overvejelser for små og mellemstore virksomheder

Som en del af COVID-19-hjælpepakkerne har en række virksomheder fået udskudt afregningen af A-skat, AM-bidrag og moms. Dette er vigtigt at huske på, når der skal dannes et overblik over likviditeten for 2021.

Nedenstående orientering er senest opdateret d. 9. november 2020 og indeholder forfaldsfrister m.v., som de så ud på det tidspunkt gældende for små og mellemstore virksomheder.

Likviditet

For at kende sin virksomheds situation er det vigtigt at kende sin likviditet. En del mindre virksomheder styrer i dagligdagen efter saldoen på kassekreditten.

Som følge af COVID-19 blev der i foråret 2020 indført følgende tiltag, som har forbedret virksomhedernes likviditet:

  • § Udskudt afregning af indeholdt A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger til ansatte
  • § Udskudt afregning af moms
  • § Mulighed for ansøgning om rentefrit momslån svarende til den moms, der blev betalt for 4. kvartal 2019 (kvartalsafregning)/2. halvår 2019 (halvårsafregning).

For virksomheder, som betaler lønsumsafgift, er der tilsvarende muligheder som dem, der gælder for momspligtigevirksomheder.

Den udskudte afregning af indeholdt A-skat og AM-bidrag samt moms kræver ikke særskilt ansøgning og er derfor automatisk blevet udskudt af bl.a. lønbehandlingsbureauer. Det kan føre til, at nogle virksomheder har en overnormal god likviditet uden at kende årsagen.

Hvordan får jeg overblikket?

Det er vigtigt at få et overblik over beløbenes størrelse og i samme åndedrag tænke over, at de pågældende beløb ville skulle fratrækkes saldoen i banken, som den ser ud pt., for at skabe et sammenligningsgrundlag.

Det drejer sig om følgende udskydelser, hvor du kan indsætte de konkrete beløb for at få et indledende overblik:

 

A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger

Beløb

Moms

Beløb

Indeholdte beløb for august 2020 er udskudt til 29.01.21

 

Kvartalsafregning: 3. kvartal 2020 eller halvårsafregning: 1. halvår 2020 er udskudt til 1. marts 2021

 

Indeholdte beløb for september 2020 er udskudt til 31.03.21

 

Eventuelt rentefrit momslån, som skal afregnes 1. november 2021 (eller lønsumsafgiftslån for disse virksomheder)

 

Indeholdte beløb for oktober 2020 er udskudt til 31.05.21

 

 

 

I alt

 

I alt

 

 

Tilsvarende oversigt kan også findes på virksomhedens skattekonto (log på skat.dk) ved at vælge ”Kontostatus”, hvor de udskudte beløb vises under ”Fremtidige posteringer”.

Hvad gør jeg, hvis det giver problemer?

Mange virksomheder vil opleve en forringet likviditet i 2021, da de ovenfor nævnte udskydelser af afregning skal "indhentes”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afregningerne kan komme til at medføre et pres på f.eks. kreditrammer i banken. Det er vores erfaring, at en dialog med banken, som startes på et så tidligt tidspunkt som muligt, medfører det bedste samarbejdsklima og muligheder for løsning af eventuelle likviditetsproblemer.

Det kan også være relevant at ansøge om det rentefrie momslån, hvis der ikke allerede er ansøgt herom. Ordningen er genåbnet som følge af en politisk aftale i oktober 2020, og det forventes at ansøgning efter genåbningen kan indsendes snart. Hermed vil der komme en likviditetsforbedring, som dog skal afregnes 1. november 2021.

COVID-19 er endnu ikke overstået, og vi må derfor forvente perioder med yderligere restriktioner, tab af indtjening og tilhørende kompensationspakker. Der vil formentlig også blive brug for regler om yderligere udskydelser af afregning af A-skat og AM-bidrag samt moms. Alt i alt vil det gøre det svært at bevare overblikket.

Vi er naturligvis klar til at hjælpe dig med at lave et budget for 2021, så du har et fuldstændigt overblik over virksomhedens likviditetsmæssige situation og budgetteret resultat, og kan opdatere budgettet i takt med nye regler.

Dette budget vil kunne bidrage til, at du tager rettidige beslutninger om din virksomheds aktivitet og likviditet og har en god og oplyst dialog med din bank.

Yderligere information

For store virksomheder er der også sket udskydelser af afregning af A-skat og AM-bidrag. En oversigt over udskydelser for både små og mellemstore samt store virksomheder findes i vores overblik over udvalgte hjælpepakker m.v. her.

HENT PRINTVENLIG PDF af denne nyhed her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share