Er du hovedaktionær?

- så skal du huske skema 05.021!

Alle hovedaktionærer skal fra og med indkomståret 2019 særskilt oplyse om kontrollerede transaktioner med egne selskaber – samtidig med indsendelse af egen selvangivelse. 

Hvis dette ikke sker rettidigt, da vil der blive uddelt skattetillæg og bøder.

Pligten gælder for hovedaktionæren og andre nærtstående, f.eks. børn, der ejer aktier i selskaberne.

Baggrund

Hidtil har der eksisteret en bagatelgrænse på 5 mio. DKK for personers indgivelse af disse oplysninger. Stort set alle var derfor fritaget for denne pligt. 

Bagatelgrænsen er imidlertid ophævet fra og med indkomstår 2019. 

Ophævelsen betyder, at samtlige hovedaktionærer ligesom deres selskaber skal oplyse om de kontrollerede transaktioner mellem hovedaktionæren og selskaberne.

Ud over dig som hovedaktionær, så gælder pligten for alle dine nærtstående, som også ejer aktier i selskaberne. Nærtstående defineres som ægtefælle, børn og børnebørn samt deres eventuelle ægtefælle, forældre og bedsteforældre. Adoptivbørn og deres ægtefæller medregnes også.

De ændrede krav skyldtes overordnet, at SKAT (Skattestyrelsen) fik kritik af Rigsrevisionen af, at mindre virksomheder havde mindre sandsynlighed for at få revideret deres kontrollerede transaktioner end større virksomheder. For at imødekomme Rigsrevisionens kritik besluttede Skatterådet at ophæve bagatelgrænsen på de 5 mio. DKK på Oplysningsskemaet. 

Det er vores opfattelse, at det er en administrativ særdeles uhensigtsmæssig ændring, der kan afstedkomme unødvendige bøder m.v. til aktionærer.

Bemærk, at denne nye pligt for de personlige aktionærer gælder, uanset at selskaberne også har afgivet tilsvarende oplysninger i forbindelse med indgivelse af selvangivelse m.v., og uanset om hovedaktionæren har haft kontrollerede transaktioner eller ej.

Hovedaktionær (-er)

Ved hovedaktionærer forstås aktionærer, der alene eller sammen med andre nærtstående aktionærer ejer aktier/anparter i selskabet, og til sammen ejer/råder over mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmerne (direkte og indirekte) og dermed udøver bestemmende indflydelse over ét eller flere selskaber.

Ved opgørelsen tillægges egne eller nærtstående aktionærers eventuelle indirekte ejerandele i selskabet. Indirekte betyder ejerskab gennem eventuelt personlige holdingselskaber, som aktionæren har bestemmende indflydelse over. Det er dog en forudsætning, at det enkelte familiemedlem ejer min. 1 aktie/anpart i selskabet.

Nærtstående er aktionærens:

  • Bedsteforældre
  • Forældre
  • Ægtefælle
  • Biologiske børn og eventuelle adoptivbørn, børnebørn samt ægtefæller til disse
  • Dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Kontrollerede transaktioner

Kontrollerede transaktioner er alle handelsmæssige eller økonomiske forbindelser mellem hovedaktionæren og de selskaber, hvor hovedaktionæren har bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte. 

De typiske kontrollerede transaktioner for hovedaktionæren er løn (ansættelsesaftale) og udbytte. Disse transaktioner er dog undtaget fra det specifikke oplysningskrav og skal derfor ikke oplyses særskilt.

Alle andre kontrollerede transaktioner mellem hovedaktionær og selskab skal indberettes uanset beløbsstørrelse. 

Kontrollerede transaktioner kan f.eks.  være:

  • Mellemværender mellem selskabet og hovedaktionæren, samt forrentning heraf
  • Udlejning af ejendom, driftsmidler og lign. mellem hovedaktionær og selskab 
  • Hovedaktionærens køb af aktiver, varer eller tjenesteydelser fra selskabet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at oplysningspligten omfatter såvel faktiske transaktioner (mod betaling) som transaktioner uden vederlag. 

Skema 05.021

Hele forløbet omkring skemaet for indkomståret 2019 har været uskønt. Skemaet er blevet udsendt i en revideret Excel-version 7. maj 2020, med indarbejdelsen af ovenstående lempelser omkring løn og udbytte.

Alle hovedaktionærer skal udfylde skema 05.021. 

Har hovedaktionæren alene en ansættelsesaftale og modtager udbytte, skal hovedaktionæren alene forholde sig til rubrikkerne 1 - 9, mens hovedaktionæren i rubrikkerne 10 - 35 skal sætte ”X” ved de øvrige transaktioner, da et ”X” betyder, at transaktionen IKKE har fundet sted i indkomståret, hvilket umiddelbart forekommer ulogisk. Der er mere vejledning nedenfor.

Har f.eks. selskabet haft et mellemværende (eks. Mellemregning) med hovedaktionæren, skal hovedaktionæren oplyse eksistensen af eventuelle renteindtægter i rubrik 18 og oplyse, at mellemværendet har ”eksisteret” i indkomståret samt angive mellemværendets maksimale størrelse i året i rubrik 33 – ”Interval” (1 - 8) i skemaet. Selve årets bevægelser vedr. mellemværendet er uden betydning i forhold til oplysningspligten.

Med udvidelsen af oplysningspligten vil en række mindre selskaber og hovedaktionærejede virksomheder blive omfattet af pligten for første gang. Det er vigtigt, at dette ikke undervurderes, idet det kan være tidskrævende.

Det er nødvendigt fremover at skabe et dokumenteret overblik over transaktionsomfanget for de forskellige typer af kontrollerede transaktioner, forinden felterne på oplysningsskemaet kan udfyldes.

Når grundlaget for hovedaktionærens selskaber er udarbejdet, er grundlaget for hovedaktionærens oplysningspligt også på plads.

Indsendelse

Skema 05.021 skal indsendes sammen med hovedaktionærens Oplysningsskema (tidl. Selvangivelse) via ”Kontakt” på hovedaktionærens TastSelv, vælg ”Skriv til os” og herefter ”Indsend til os” og vælg slutteligt ”Oplysninger om kontrollerede transaktioner (Skema 05.021)”.

For indkomståret 2019 er fristerne for aflevering af oplysningsskema samt ændringer hertil (tidl. Selvangivelse) for personer 1. september 2020.

Det kan ikke udfyldes digitalt for 2019, som for selskaber. Formentlig vil det blive muligt på sigt.

Vores anbefaling

Oplysningsskemaet for indkomståret 2019 og frem kommer utvivlsomt til at tage længere tid at udfylde, både hvad angår udfyldelse af felterne og det underliggende afklaringsarbejde omkring transaktionernes omfang for selskaberne og hovedaktionærerne.

Arbejdet med udfyldelse af selvangivelsen/oplysningsskemaerne bliver derfor langt mere tidskrævende end hidtil, og det må kraftigt anbefales allerede – i god tid inden selvangivelsesfristen – at have forberedt sig herpå.

Som anført må det kraftigt anbefales at få skemaet udarbejdet for alle nærtstående aktionærer, så der ikke udløses bøder på f.eks. DKK 5.000 pr. person. 

Det er derfor vigtigt at orientere de nærmeste, som måtte være medaktionærer, om denne pligt, og hvem der sørger for at få det indsendt rettidigt.

Oplysningsskemaet for hovedaktionærer m.v. vil ofte forudsætte assistance fra hovedaktionærens revisor, da begrebsanvendelsen i skemaet er noget særpræget i forhold til fysiske personer og ofte ukendt for langt de fleste hovedaktionærer.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling for yderligere drøftelse af ovenstående reglers betydning for dit Oplysningsskema.

Yderligere vejledning til skemaet

Vejledning til rubrikkerne 1 - 3

Felterne 500 og 502 må forudsætningsvist skulle udfyldes med JA (drop down). Felt 501 er forudsætningsvis NEJ, da hovedaktionæren som fysisk person ikke kan være underlagt bestemmende indflydelse af andre aktionærer eller selskaber.

Vejledning til rubrikkerne 4 – 6

I felterne 503 og eventuelt 503a og 503b skal der svares på, om de selskaber, som hovedaktionæren og de nærtstående kontrollerer, overskrider grænserne for, at der skal udarbejdes TP-dokumentation. Der skal tages udgangspunkt i koncernselskabernes medarbejderantal, omsætning og balance.

Vejledning til rubrik 7

Vælg mest relevant aktivitet (drop down). Feltet kan standardmæssigt udfyldes med ”Andet”, da de færreste hovedaktionærer har én af de andre mulige ”aktiviteter”.

Vejledning til rubrikkerne 8 - 9

Angiv det relevante antal enheder i felterne. Særligt felt 9 kan give anledning til overvejelser, hvis der er tale om personligt ejede søsterselskaber/-koncerner, og der ikke er tilvalgt international sambeskatning for alle udenlandske enheder – angiv ja, hvis det er opfyldt i mindst et tilfælde. I langt de fleste situationer kan der dog svares ”NEJ”.

Vejledning til rubrikkerne 10 - 35

Vær opmærksom på, at der skal tages hensyn til alle transaktioner, uanset om der faktisk er sket afregning eller ej. Der skal sættes et ”X”, såfremt den pågældende transaktion IKKE har fundet sted. Har transaktionen derimod fundet sted, skal der for transaktionen IKKE sættes et ”X”, men til gengæld skal de to øvrige felter (”Interval” og ”Stat”) udfyldes. 

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share