5 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden dine feriepenge udbetales

Milliarder af indfrosne feriepenge tøs nu op og sendes ud mellem hænderne på os danskere. Men hvad gør du, når du pludselig står med en ekstra sum penge i hånden?

Med beslutningen om til oktober at åbne for muligheden for udbetaling af ekstra feriepenge til os forbrugere, står vi nu pludselig med overskudslikviditet, vi ikke havde forventet. Hvordan placeres disse penge, så de tjener os bedst – individuelt og som samfund?

Vores finansierings- og investeringsspecialister, Uvildige.dk, sætter her fokus på fem spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du beslutter, hvordan du forvalter dine ekstra feriepenge eller anden overskudslikviditet. 

1: Er det skattepligtigt eller ej?

Ud fra et personligt perspektiv er det første spørgsmål, du skal stille dig selv, når du modtager en ekstra sum penge, om de er skattepligtige eller skattefrie. Altså skal du betale skat eller ej. Er det lønindkomst, en bonus eller er det feriepenge som her, er det skattepligtigt. Og er det måske en lottogevinst, hvis heldet er med dig, er det skattefrit.

Beskattes beløbet, som det er tilfældet med feriepengene, kan det give mening at tænke i alternativer til almindelig udbetaling. 

2: Skal jeg prioritere ekstra pensionsindbetalinger?

Et alternativ kan være ekstra indbetaling på din pensionsopsparing. Det er ikke mindst en fordel, hvis du betaler topskat, eller hvis du risikerer at komme til det. Ligger du lige på grænsen til topskat, vil det give særligt god mening og være et ekstra incitament til at indskyde på din pension. 

Er du ikke i topskat, kan det også have værdi, men ikke i samme grad. Og er ekstra indbetaling til pension ikke en god ide, inden du står med din overskudslikviditet i hænderne, så er det med alt sandsynlighed heller ikke tilfældet efter. Det giver dig måske råd til, men det giver dig ikke en økonomisk optimering.

Din alder spiller også ind i denne pensionsligning. For jo tættere du er på pension, jo kortere tid er pengene bundet, og så får du tilmed et højere fradrag. Så udover muligheden for at undslippe topskat, får du også ekstra fradrag på de første 70.000 kr., du indbetaler årligt. 

Altså spiller det også ind, hvor meget du indbetaler i forvejen. Indbetaler du allerede 70.000 kr. årligt, har du ikke ligeså meget ud af en ekstra indbetaling, som en der betaler 50.000 kr. 

Men sætter du ekstra ind på pension, får du penge tilbage i skat. Sætter du 30.000 kr. ind og betaler topskat, så får du godt 15.000 kr. tilbage i skat. De kommer godt nok først til foråret, med mindre du forskudsregistrerer nu og dermed spreder dem ud på resten af året. 

3: Skal jeg vælge den sikre gevinst, gældsafvikling?

Uanset om du står med en skattefri indtægt eller ej, er der løsninger, der stort set altid er fornuftige. Det gælder bl.a. indfrielse af gæld, hvis renten, du betaler, er højere, end hvad du kan forvente i afkast på dine investeringer. 

Betaler du eksempelvis 5 pct. i rente på et banklån kontra et forventet afkast på 4 pct. ved at investere i en blanding af aktier og obligationer, så har du ved nedbringelse af gæld, og dermed en besparelse på rente, en sikker gevinst på 5 pct. i udsigt – og det uden at tage nogen risiko.

4: Eller skal jeg tage en risiko med investering?

Investerer du pengene, kan du (afhængig af sammensætningen) forvente et afkast på måske 4 pct. Det kan også være, du ender med +8 pct. eller mere, men ligeledes kan resultatet blive -8 pct. eller værre. Altså tager du en risiko. Går det som forventet, får du mindre ud af den risiko, end det du er helt sikker på at få ved at indfri din gæld. Derfor giver det i et scenarie som dette bedst mening for dig, at indfri din gæld.

Består din gæld kun af et realkreditlån på fx 1 pct., og har din investering samme forventelige afkast på 4 pct., kan det derimod være en overvejelse værd at påtage sig risikoen ved investering og derigennem tjene 2-3 pct. om året. Du tager stadig en risiko, men kan du tåle udsvingene, og investerer du langsigtet, er der stor sandsynlighed for en god samlet gevinst.

Og hvis den skat, som du skal betale af afkastet, er mindre end det rentefradrag, som du får for dine renteudgifter, så er der en skattefordel, der forbedrer regnestykket. Den lavere skat kan eks. være pensionsskatten (PAL) på kun 15,3 pct. eller aktiesparekontoen på 17 pct. Men det kan også være, at man laver en køb-og-behold strategi på et almindeligt depot og dermed ikke skal betale skat, før papirerne sælges igen.

5: Hvad er samfundssind egentlig?

Med disse feriepenge står vi imidlertid også i en situation, hvor vi skal indtænke et globaløkonomisk aspekt. Vi stilles overfor dette samfundsansvar, der lægger op til, at vi skal gå ud og forbruge pengene i samfundsfællesskabets interesse, hvilket jo er regeringens tanke bag feriepenge projektet. Vi skal udvise samfundssind og bidrage til at kickstarte økonomien i den aktuelle coronakrise.

Så kan man måske diskutere, hvad samfundssind er, og om det er at forbruge unødigt meget. Vel ikke, hvis vi ser det gennem miljøets briller, som vi ellers er begyndt at kigge mere igennem som samfund.

Men det er en helt anden og længere snak – men ikke uvæsentlig. Og det behøver ikke være en enten-eller beslutning. Du kan godt agere fornuftigt med din overskudslikviditet, altså feriepengene, i et personligt økonomisk perspektiv og samtidig bidrage til samfundsøkonomien.

Det er ikke enten-eller

Du kan fx vælge at tage halvdelen af din eller jeres fælles feriepenge og sætte ind på bankgælden eller pension og afsætte den anden halvdel til at forsøde sommeren lidt ekstra gennem et øget forbrug nu og her. 

Og husk samtidig, at der også er noget, der hedder forbrug på et senere tidspunkt. En fornuftig investering eller ekstra pensionsindskud ender sikkert som et forbrug på sigt. Og nedbringer du gæld, kan det give luft i økonomien på et senere tidspunkt og genere et forbrug til den tid – og det vil sikkert også være til gavn for samfundet.

Derudover bidrager nedbringelse af gæld også til stabilitet i økonomien, idet du skylder mindre og dermed bedre kan håndtere eventuelle uforudsete udfordringer, der måtte ramme fremover. Det giver noget sikkerhed og mindre risiko for bankerne, hvilket også er godt for samfundet.

Den del du måtte vælge at forbruge, kan du også tænke miljømæssigt omkring – f.eks. ved miljøforbedringer i hjemme og ved at handle lokalt.

Endelig kan du, hvis ikke du selv har behov for pengene, overveje at give penge videre til den yngre generation i familien, som måske kunne have mere brug for dem eller større glæde af at forbruge dem.

Så selvom disse feriepenge ikke får stor indvirkning på din økonomi, kan du sagtens benytte muligheden til både at bidrage til at optimere din økonomi lidt for fremtiden og samtidig bidrage med et kærligt skub til samfundsøkonomien i et bredere perspektiv.

Kontakt os

Tlf. 43 58 46 44 

kontakt@uvildige.dk  

 

Læs også

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share