INVENTA

30 års samarbejde gør en forskel

Beierholm er meget mere end revisor for den traditionsrige fjerdegenerations familievirksomhed, Inventa 

 

For år tilbage var området omkring Salling i Nordjylland kendt for sine mange møbelproducentvirksomheder. Udlicitering af produktion og hård konkurrence betyder, at kun få er tilbage. Inventa er én af dem.

Inventa blev etableret som møbelvirksomhed i 1892, og i dag driver fjerde generation af grundlæggerfamilien fortsat virksomheden, som i dag er førende inden for løsninger til butiksindretning og butiksinventar. 

Beierholm har været samarbejdspartner siden 1987, og det lange og nære samarbejde giver en helt særlig relation, fortæller medejer og salgsdirektør i Inventa, Peter L. Johannesen: 

 

”Vi er rigtig, rigtig tæt på Beierholm gennem Vivi Ruseng Hansen som vores primære kontaktperson”, siger han og fortsætter:

 

Beierholm er vores revisor, men fordi de kender vores branche og virksomhed så godt, er de meget mere end det. De er en vigtig sparringspartner og deltager for eksempel i alle møder med banken. De har også været en vigtig hjælp i forhold til en aftale, vi har forhandlet med Vækstfonden.”

 

Kendt ejerne fra de var børn

En af Beierholms værdier i arbejdet rettet mod kunderne er nærhed. Og det føler revisor Vivi Ruseng Hansen, som i dag har ansvaret for Beierholms arbejde for Inventa, at Beierholm leverer i samarbejdet.

”De nuværende ejere af Inventa husker, hvordan de som børn legede hjemme i køkkenet, når den tidligere revisor fra Beierholm var på besøg. Jeg har arbejdet for Inventa siden 1996 og haft ansvaret for samarbejdet siden 2002”, fortæller Vivi Ruseng Hansen.

Den tætte menneskelige relation spiller også positivt ind i forhold til det faglige:

”Inventas og Beierholms fælles historie betyder, at vi sparer en masse tid. Jeg kender virksomheden ned til mindste detalje og kan derfor lave en meget mere målrettet rådgivning,” slutter Vivi Ruseng Hansen.

Hvis du vil vide mere om, hvordan Beierholm kan levere støtte og strategisk sparring til din virksomhed, så kontakt dit lokale Beierholmkontor.

Andre relevante kundecases:

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share