BENEFIT

BeneFit bygger sund forretning med Beierholm revision og rådgivning

BeneFiT tror på individuel behandling og har forståelse for sine kunders problemer og hverdag – ganske som Beierholm. Derfor skaber samarbejdet gode resultater og giver BeneFiT ro til at have fuld fokus på fysioterapi og sundhed.

Siden 2008 har den landsdækkende sundhedskæde BeneFiT benyttet Beierholm som revisor og rådgiver. Det begyndte med et ønske om at professionalisere BeneFiTs selvstændige klinikker og et behov for en fælles kontoplan og ensretning af bogføringen, som er centrale faktorer for at drive en kædevirksomhed i balance. I dag er samarbejdet udvidet fra bogholderi og revision til mere fast sparring om regnskab og rådgivning i forbindelse med køb, salg og udvidelser.

Kenneth Madsen, partner i BeneFiT Nord og bestyrelsesformand i BeneFiT, fortæller:

 

Sammen med Beierholm har vi fået vores motor til at virke og har i dag fået et fælles udgangspunkt for alle klinikker, der gør det muligt for os at lave benchmarks, og gør det lettere at lære af hinanden.

 

Revision skaber solidt fundament

BeneFiTs indehavere mødes fast hver anden måned, og en gang om året bliver mødet holdt hos statsautoriset revisor Thomas Nic. Nielsen fra Beierholm i Aalborg. Her er klinikkernes nøgletal, benchmarks og udvikling på programmet. Revision fylder en del, men der samarbejdes også om mere generelt økonomisk rådgivning. Der diskuteres bl.a. omkostningsstrukturer, lokaleleje, personaleomsætning, fradragsfordele og fokuspunkter som udvikling af BeneFiTs fælles brugersystem til patientjournaler og booking.

 

Med hjælp fra Thomas har vi fået en effektiv administration og et fælles rapporteringssprog. Han har bl.a. introduceret os til en række nyttige systemer og været med til at skabe et godt fundament at bygge på. Sammen kan vi nu stille større krav til leverandører, og vi oplever også, at de fælles tiltag frigiver værdifuld tid til videreudvikling af fysioterapien og vores behandlingstilbud.

 

Læs mere her om vores ydelser inden for revision.

 

Rådgivning hjælper til vækst

Alle BeneFits klinikker bruger i dag Beierholm som revisor. Det er dog ikke et krav, da BeneFiT er en frivillig kæde, men værdien er, ifølge Kenneth Madsen, helt åbenlys. Samtidig har flere af kædens behandlere også valgt at bruge Beierholms afdeling til almindelig bogføring, ligesom Beierholms revisor har hjulpet med sammenlægning af flere klinikker, hvor der bl.a. er blevet rådgivet i forhold til myndighedskrav og selskabskonstruktioner. Alt sammen inden for en ramme, der er baseret på gensidig tillid og lige-ud-af-posen snak.

Læs mere her om vores rådgivningsydelser.

 

 

Andre relevante kundecases:

 

 

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share