Thyborøn - regnskabsassistent til outsourcing

Beierholm Thyborøn

Har du styr på debet og kredit, og er du god til kundebetjening? Kan du også se fordelen i at digitalisere bogføringen, og kan du lide at bruge de nyeste værktøjer inden for bogføring og ERP-løsninger? Så brug dine evner og værdifulde erfaringer på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste.
Hos os træder du ind i nogle frie og trygge rammer, hvor du kan udfolde og styrke dine evner med støtte fra gode og kompetente kolleger. Som regnskabskonsulent i Beierholms Outsourcing får du en alsidig hverdag og kommer til at løse et bredt spekter af opgaver her på kontoret og ude hos dine kunder. 

Alsidig hverdag med digitalt fokus
Som kompetent regnskabskonsulent bliver du både værdsat her på kontoret og ude hos dine kunder, fordi du gør livet lettere for alle. Kundernes forretning har gavn af dig, og vi får gavn af hinanden som kolleger, når vi skal rådgive og servicere vores kunder. Som noget helt særligt skal du hjælpe os med at implementere vores unikke værktøj, BeJour. der løfter kundernes administration ind i fremtiden og gør rutinerne enklere.   

Et godt bagland gør dig bedre
Som regnskabskonsulent hos Beierholm rummer de udviklende rammer alle muligheder for at blive endnu bedre til dit fag og være endnu mere for dine kunder. Rammerne omfatter nogle af landets bedste revisorer og andre kompetente kolleger, som altid er klar til at støtte op og sparre med dig. Med den tryghed i ryggen kan du se frem til et balanceret arbejdsliv, der udvikler og ruster dig til morgendagens udfordringer med en mere digital bogholderifunktion. Vi giver dig en grundig oplæring i arbejdsopgaver og processer, således at du hurtigt bliver i stand til at løse dine opgaver. Desuden skal du deltage i vores kompetenceudviklingsaktiviteter, som gennemføres med resten af Beierholm i løbet af efteråret.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Bogholderi - finans, debitor og kreditor
  • Betalingsforslag
  • Moms- og lønsumsindberetning
  • Perioderapportering
  • Årsafslutning til revisor

Du vil få opgaver for flere forskellige kunder og vil løse nogle af opgaverne på kontoret, mens andre opgaver løses hos kunderne.

Hvad kommer du med?

  • Du har erfaring med lignende opgaver
  • Du har en arbejdsmæssig tilgang som fremmer arbejdet med fornyelse og effektivisering
  • Er god til excel ifm. rapportering og analyse
  • Erfaring med at være sparringspartner for ledelsen
  • Erfaring med at have ”hands on” – vil gerne være med i ”maskinrummet”
  • Er servicemindet og en teamplayer

Hvad får du som regnskabskonsulent i Beierholm?

  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern kompetenceudvikling
  • Et dedikeret team af dygtige og hensynsfulde kolleger
  • De bedste rammer for dine ambitioner og din familie

 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl os, hvorfor du skal være en del af vores hold. Vedlæg CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Ole Tang på tlf. 96 90 03 03 eller chef for outsourcing Britt Fleischer på tlf. 96 90 03 06. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi gør opmærksom på, at ansøgningerne vil blive vurderet løbende.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Thyborøn
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.