Skive - Revisor med mod og lyst til at udvikle sig i landets bedste rammer

Beierholm Skive

Byg videre på din værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner som revisor på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, og at vi værdsætter, at du tager ansvar.  

Som medarbejder hos Beierholm i Skive bliver du en del af et velkørende revisionskontor med i alt 55 medarbejdere, der alle er dedikeret til at levere gode løsninger til vores kunder samtidig med, at vi har et godt socialt sammenhold på kontoret – det skal være sjovt at gå på arbejde.

 

Du er god til kundepleje

Hos Beierholm er vi til for vores kunder, og vi forventer, at du har lært at aflæse deres behov og er god til at servicere dem. Derfor er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Ligeså er du god til at læse dine kunder og afdække evt. nye behov, og du ved, at kunden sætter pris på en ekstra indsats.  

 

Udviklende rammer og et godt hold  

Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor og som menneske. De udfordrende opgaver og veltilrettelagt intern undervisning vil styrke dine faglige kompetencer. Du får tilmed et fagligt stærkt og engageret hold af gode kolleger i ryggen, som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at få gavn af dine evner og professionelle indstilling. 

 

Hvad får du som revisor i Beierholm?

  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern undervisning
  • Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger
  • Mulighed for fokusering/specialisering indenfor kundetyper eller opgaver
  • De bedste rammer for dine ambitioner og din personlige balance

 

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Revision og udarbejdelse af regnskaber
  • Skattemæssige opgørelser
  • Udøvelse af god kundeservice
  • Rådgivning

 

Hvad kommer du med?

  • Minimum 3 års erfaring som revisor
  • Igangværende eller afsluttet studie: HD eller cand.merc.aud.
  • Evne til at læse dine kunder og afdække deres behov for rådgivning
  • Du er god til at skrive og tale med kolleger og kunder
  • Naturlig lyst til at tage ansvar  

 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl kort og godt, hvorfor du ønsker at fortsætte din revisorkarriere i Beierholm i Skive. Send også CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Jesper K. Viborg på mail: jkv@beierholm.dk eller telefon 23 21 13 08.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Skive
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.