Roskilde – Erfaren bogholder/regnskabsmedarbejder/økonomimedarbejder med fokus på digitalisering søges
Vi leder efter dig, der har erfaring med bogføring, materialegennemgang og afstemninger. Du vil hos os blive en del af en større afdeling med søde kollegaer, som du kan sparre med samtidig med, at du i hverdagen har kontakt med og besøger dine kunder.
Som medarbejder i Beierholm bliver du del af en arbejdsplads, som strategisk prioriterer bogføringsområdet og som arbejder målrettet på at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vores Roskilde-kontor, hvor du har din primære dagligdag, består af 39 medarbejdere. Vi tilbyder desuden diverse firmafester, efteruddannelse, pension, sundhedsforsikring, en god frokostordning og fleksible arbejdsvilkår.
Hvilke opgaver skal du løse?
- Bogføring
- Materialegennemgang og afstemninger
- Rapportering
- Digitalisering af arbejdsgange
- Oplæring og koordinering af opgaver for outsourcing trainee
- Direkte kundekontakt
Hvem er du?
Din baggrund er ikke så vigtig, så længe du har den rette erfaring og går til dine opgaver med omhu og ansvar.
Vi forestiller os at du har..
- Erfaring fra en kundevendt rolle med bogføring
- Mere end 3 års erfaring med bogføring, afstemning og rapportering
- Erfaring med Business Central, E-conomic, eller andre økonomisystemer er en forudsætning
- Evne til at sætte dig ind i nye systemer og processer
- Interesse i at arbejde digitalt, men ikke nødvendigvis erfaring
- Lyst til at være i løbende dialog med kunderne
- Fokus på at give kunderne en god service
Beierholm ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl os, hvorfor du skal være en del af vores hold i en motiveret ansøgning og vedhæft dit CV – gerne snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte outsourcing chef, Natalia Brungaard Kanstrup på telefon 46 30 69 41.
Vi glæder os til at høre fra dig.