Ringsted – Er du vores nye kollega i revisionsafdelingen?

Beierholm Ringsted

Byg videre på din værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner som revisor på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. På kontoret i Ringsted træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor vi har fokus på trivsel og sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under eget ansvar. 

 

Du er god til kundepleje

Hos Beierholm er vi til for vores kunder. Vi forventer, at du er god til at servicere og rådgive kunderne, så de bliver hos os. Derfor er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Ligeså er du god til at forstå dine kunder og finde nye behov - og du ved, at kunden sætter pris på en ekstra indsats.

Din erfaring skal kort og godt sikre, at vi skaber mere værdi for vores nuværende kunder og at nye kunder kan se værdien i at arbejde sammen med Beierholm Ringsted.  

 

Udviklende rammer og et godt hold  

På kontoret i Ringsted har vi højt til loftet. Kombineret med en flad organisationsstruktur, hvor alle kan tale med alle, så vil du opleve, at vi sammen løfter opgaven - som et hold! Og du vil opleve, at døren altid står åben, hvis du har brug for sparring – både hos dine kolleger og din leder.

Der ligger allerede kundeopgaver og venter på, at du kommer og tager fat. Og med tæt sparring med resten af kontoret samt din deltagelse på løbende intern efteruddannelse, er vi sikre på, at du fortsat vil vokse i rollen som revisor.

Vi tror på frihed under ansvar, hvorfor du i høj grad selv planlægger din arbejdsdag - også hvis det betyder, at du ind i imellem vælger at arbejde hjemmefra.

 

Hvad får du som revisor i Beierholm?

  • Værdifuld, udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern undervisning
  • Et dedikeret team af dygtige og engagerede kolleger 
  • De bedste rammer for dine ambitioner og personlige balance
  • Egne kundeopgaver
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, bl.a. med sociale arrangementer

 

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Revision, gennemgang og udarbejdelse af regnskaber for både selskaber og personlige virksomheder
  • Skattemæssige opgørelser
  • Rådgivning

 

Hvad kommer du med?

  • Minimum tre års erfaring som revisor
  • Eventuelt igangværende studie: HD eller cand.merc.aud.
  • Evne til at læse dine kunder og afdække deres behov for rådgivning
  • Du er god til at skrive og tale med kolleger og kunder
  • Naturlig lyst til at tage ansvar  

 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl kort og godt, hvorfor du skal med på holdet i Beierholm i Ringsted. Send gerne CV og andre relevante papirer.

 

Vi ønsker stillingen besat snarest mulig, hvorfor vi løbende vurderer ansøgninger.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Green Jensen på telefon 56363477.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Sjælland, Ringsted
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.