Regnskabskonsulent

Beierholm København


Engageret regnskabsentusiast der brænder for bogholderi og har lyst til selvstændige og varierende arbejdsopgaver med mange bolde i luften og stor fleksibilitet.

Byg videre på din værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, og at vi værdsætter, at du tager ansvar.


Du er god til kundepleje
Hos Beierholm er vi til for vores kunder. Vi forventer, at du har kundetække og er god til at servicere kunderne og løse deres bogførings- og regnskabsmæssige opgaver. Derfor er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Du er god til at læse dine kunder, og du ved, at kunden sætter pris på en ekstra indsats.


Udviklende rammer og et godt hold
Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som regnskabskonsulent og som menneske. De udfordrende opgaver og veltilrettelagt intern undervisning vil styrke dine faglige kompetencer. Du får tilmed et fagligt stærkt og engageret hold af gode kolleger i ryggen, som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at få gavn af dine evner og professionelle indstilling. 

 

Hvad får du som regnskabskonsulent hos Beierholm 
• Motiverende rammer med engagerede kollegaer, en uformel omgangstone, humor og højt til loftet
• Selvstændigt ansvar for dine opgaver og egne kunder
• Fokus på SMV-segmentet og arbejdsredskaber der passer til SMV-kunder
• Varierende arbejde som kan foregå hos kunderne, på kontoret i Søborg og hjemme
• De bedste rammer for dine ambitioner og balance mellem arbejde og fritid/familie


Hvilke opgaver skal du løse?
• Bogføring og afstemninger
• Periodebalancer, rapporter og årsafslutning
• Moms og afgifter m.v.
• Onboarding af nye kunder
• Proces optimering og digitalisering


Hvad kommer du med?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det vigtige er at du har erfaring og kompetencer der gør at du har styr på opgaver, systemer og regler vedrørende bogholderi, regnskab og gerne lønadministration. Samtidig har du:

• Erfaring fra en lignende rolle
• Motivation for at gøre en forskel for kunderne
• Øje for detaljen, orden i tingene og overholder altid dine aftaler
• Interesse for at lære mere, systemer, digitalisering etc.
• Naturlig lyst til at tage ansvar
• Erfaring med E-conomic, BC og Corpay er en fordel, men ikke et krav


Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl kort og godt, hvorfor Beierholm skal ansætte netop dig. Send også CV og andre relevante papirer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte  rekrutteringskonsulent Dahlia Muqbel på dmu@beierholm.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
01/04-2024
Arbejdssted:
Hovedstaden, København
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.