Outsourcingchef
Kan du med baggrund i din økonomiforståelse og dine digitale kompetencer drive vores Outsourcing afdeling, der effektiviserer og optimerer kundernes økonomifunktion? Til vores afdeling i Slagelse søger vi nu en Outsoucingchef.
Effektivisering af processer
Som Outsourcingchef bliver du ledelsesmæssigt ansvarlig for teamet, der varetager f.eks. bogholderi, lønadministration, rapportering og økonomisk sparring for Beierholms kunder. Dit ansvar indbefatter både onboarding af kunder, leverance og drift. Med kommercielt sigte formår du at koble medarbejdere, kompetencer, processer og tekniske løsninger med det formål etablere og drifte gode outsourcing løsninger for Beierholms kunder.
En stor del af opgaven ligger i at digitalisere kundernes processer, da det er hér, at den store effektiviseringsgevinst ligger. Til støtte og sparring omkring opgaven vil du komme ind i et stærkt fagligt netværk, med at højt niveau indenfor revision, regnskab, skat, digitalisering m.v. Endelig vil du stå i spidsen for et dedikeret team på indtil videre 13 dygtige kolleger. I stillingen refererer du til den ledende partner for kontorerne i Slagelse og Kalundborg.
Regnskabsprofil med digitale kompetencer / Digital profil med regnskabskompetencer
Du har erfaring med digitalt bogholderi og kommer med en grundlæggende god økonomisk forståelse. Dine kompetencer indenfor regnskabsområdet er på et niveau, hvor du enten med en regnskabsbaggrund eller med en digital / IT-baggrund er i stand til hurtigt at sætte dig ind i de økonomiske processer og arbejdsgange hos vore kunder. Vi forestiller os endvidere, at du har erfaring som leder.
Som person er du imødekommende og dygtig til at håndtere kunder og medarbejdere. Du er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne og formår at se muligheder. Erfaring med den kundevendte opgave kan du eventuelt have opnået via stillinger i konsulent- eller rådgivningsbranchen.
Vi tilbyder dig
Et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste. Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.
Vores kontor i Slagelse er beliggende i moderne kontorfaciliteter og ligger nemt tilgængeligt i byen. På kontoret har vi udover outsourcingafdelingen, ligeledes vores revisionsafdeling.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Frederik Søndergaard Kjelkvist på 58 55 48 14 eller Rekrutteringschef Søren Krogstrup på 87 32 59 36. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV.