Økonomikonsulent med flair for digitalisering af kunders bogholderi

Beierholm Aarhus

I Beierholm prioriterer vi bogføringsområdet højt og en del af den indsats handler om at hjælpe vores kunder til at digitalisere bogholderiet og sikre at kunderne får en god oplevelse, når de vælger Beierholm som rådgiver.

Digitalisering og øje for at gøre tingene smartere
Du bliver del af en afdeling med +35 kolleger, og blandt dine væsentligste opgaver vil være at bistå vores kunder og kollegaer med løbende at digitalisere bogholderiet samt opstarte nye kunder i vores afdeling. Du bidrager med dine idéer og erfaring i forhold til, hvordan vi fremadrettet kan varetage digital bogføring og rapportering endnu bedre. Du kommer forventeligt til at lære mere om digitale og effektive muligheder i økonomifunktionen hos os.

Du trives med flere igangværende projekter på samme tid og du skaber værdi ved at:

  • Have indledende dialoger med kunderne og herigennem opnå indsigt i deres forretning
  • Rådgive i valget mellem de digitale løsninger
  • Assistere med opsætningen af Business Central eller e-conomic med diverse undermoduler og 3. parts integrationer
  • Transformere og migrere data fra kundernes egne systemer til Beierholms ERP-løsninger
  • Dokumentere og formidle nye forretningsgange, processer og systemer til kunder og kollegaer
  • Vidensdele og networke i og uden for afdelingen.

Du får en række dygtige kollegaer som sparringspartnere og en meget høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde.

Hvem er du

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men kan f.eks. være Financial Controller. I denne rolle vægter vi i stedet din erfaring højt. Vi forventer, at du har erfaring med og kompetencer inden for digital bogføring, herunder f.eks. kendskab til Business Central og/eller e-conomic og deres muligheder for at arbejde smartere og digitalt ved ibrugtagning af moduler/udvidelser. Hvis du samtidig har et godt kendskab til systemlandskabet for 3. partsløsninger, vil dette også vægte højt. Det er samtidig vigtigt at du tør og finder det spændende at kaste dig ud i l at sætte dig ind i nye systemer og processer, ligesom du skal kunne være med til at implementere det. Med andre ord er du med fra A-Z i opstarten, men forventes ikke at skulle drifte opgaverne efterfølgende.

Vi forventer overordnet, at du:

  • Har et overordnet overblik over økonomifunktionen i en virksomhed
  • Har erfaring med forskellige ERP-løsninger og datamigrering
  • Har gjort dig erfaringer med implementering af digitalisering 
  • Er rutineret bruger af Excel og fortrolig med at jonglere rundt med data på en struktureret måde
  • Trives i en rolle, hvor du bliver tovholder og får berøringsflader med mange forskellige mennesker
  • Er proaktiv og løsningsorienteret og derfor selv afdækker og foreslår løsninger, når du løber ind i udfordringer.

Det er desuden en stor fordel, hvis du har siddet i flere forskellige roller/virksomheder og dermed kan verificere den data, der kommer fra kunderne.

Til denne rolle skal du have kørekort og du skal kunne bruge egen bil i jobbet. Størstedelen af dine opgaver vil være med afsæt fra kontoret, idet vi arbejder i cloudbaserede løsninger, men det forventes at du også har mulighed for at deltage i eventuelle kundemøder, hvorfor kørekort og egen bil er et krav.

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som rådgiver og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. Som medarbejder i Beierholm får du:

  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Et dedikeret team af dygtige kolleger
  • De bedste rammer for din trivsel og et balanceret arbejdsliv
  • Mulighed for fordybelse
  • En høj grad af selvstændighed og frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.

Du bliver en del af faglige stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.

I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.

Ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Minela Ogric på 50 59 68 28 eller Senior Manager, Peter Elbek på tlf. 87 32 57 31. Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket øverst på siden. Vi gør opmærksom på, at ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Aarhus
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.