Nyuddannet momsrådgiver til Beierholm København

Beierholm København

Har du lyst til at prøve kræfter med rigtige opgaver i en revisions- og rådgivningsvirksomhed og samarbejde med dygtige kolleger inden for både skat, moms, told og afgifter? 

Er du nyuddannet og interesserer du dig samtidigt for momsområdet, så får du hér muligheden for at blive en del af Beierholms moms- og afgiftsafdeling. Her kommer du til at arbejde bredt inden for momsområdet, med mulighed for at udvikle dig til at blive en betroet rådgiver over for vores revisorer og kunder. Din viden og lysten til at lære nyt vil blive værdsat i vores motiverende og indholdsrige rammer, som du kommer til at styrke yderligere. Og du kan glæde dig over en høj grad af frihed og muligheden for at balancere arbejdsliv og privatliv.

Du bliver en vigtig nøgleperson i vores team, og får mulighed for at bidrage til komplekse momsforhold, mens du konstant videreudvikler dine kompetencer som momsrådgiver.

Vi løfter udviklingen i flok
I Beierholms skatteafdeling træder du ind i en kultur præget af åbenhed og samarbejde. Du bliver en del af et dedikeret team af erfarne specialister inden for skat, jura, moms og afgifter, hvor vi sammen løfter opgaverne og bygger videre på vores fælles stærke fundament. Vi sætter stor pris på hinandens bidrag og skaber en uformel atmosfære, der bl.a. muliggør work-life balance og personlig udvikling. En udvikling der netop er tilpasset det sted, du er i karrieren og dine personlige og faglige ambitioner.

Hvad får du som momsrådgiver i Beierholm?
For at styrke din faglige udvikling, bliver du en del af en fagligt stærk moms- og afgiftsafdeling, med mulighed for sparring og faglige input. Du vil få en kundevendt rolle, hvor du leverer skræddersyede løsninger og rådgivning af høj kvalitet.

Hos Beierholm følger vi systematisk med i både lovgivning og praksis, og det kommer du også til som et værdsat medlem af vores korps af rådgivende skattespecialister. Du kommer til at bevæge dig på et højt fagligt niveau, når du tænker løsninger for kunderne og skaber reel værdi for deres forretning gennem proaktiv skatterådgivning.  Din baggrund og din oplæring hos os vil give dig kompetencer til at deltage i afdelingens faglige arbejde, der omfatter kunderådgivning, informationsskrivning og evt. undervisning af vores kolleger på sigt, som primært er revisorer og bogholdere. Du kan læse mere om vores skatteafdeling her på hjemmesiden.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Rådgivning til virksomheder om konkrete momsforhold
  • Intern rådgivning til revisorer inden for momsområdet
  • Deltagelse i udarbejdelsen af faglige nyhedsbreve til intranet/internet
  • På sigt intern undervisning af revisorer og outsourcingmedarbejdere


Hvad kommer du med?

  • Du har en relevant uddannelse såsom cand.jur, cand.merc.jur eller professionsbachelor i Skat
  • Du har en faglig interesse for moms, og du engagerer dig i både faglighed og opgave
  • Du har stor interesse i at være med til at udvikle moms- og afgiftsområdet i Beierholm
  • Du evner at omsætte et komplekst emne til et let forståeligt sprog
  • Du påtager dig gerne ansvar og er loyal overfor kolleger og samarbejdspartnere
  • Desuden lægger vi vægt på, at du er struktureret, udadvendt og god til kundekontakt

Du vil få succes i stillingen, hvis du:

  • Tager ansvar og bidrager til afdelingens videre udvikling
  • Har gode formidlingsmæssige evner og kan forklare komplekst momsstof på en letforståelig måde for kunderne
  • Har gode relationelle egenskaber og en vis portion situationsfornemmelse
  • Har lyst til at tage ansvar

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som rådgiver og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. Du træder ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.

I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance.


Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Minela Ogric på tlf. 50 59 68 28.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt, og vi evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

 

 

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Hovedstaden, København
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.