Lønkonsulent, Outsourcing
Er du vild med at lave løn?
Er du fremtidens lønkonsulent med øje for det digitale? Så få mest muligt ud af dine evner og værdifulde erfaringer på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle frie og trygge rammer, hvor du kan udfolde og styrke dine evner med støtte fra gode og kompetente kolleger. Som lønkonsulent i Beierholms Outsourcing får du en alsidig hverdag og kommer til at løse et bredt spekter af opgaver her på kontoret og ude hos dine kunder.
Alsidig hverdag med digitalt fokus
Som kompetent lønkonsulent bliver du både værdsat her på kontoret og ude hos dine kunder, fordi du gør livet lettere for alle. Kundernes forretning har gavn af dig, og vi får gavn af hinanden som kolleger, når vi skal rådgive og servicere vores kunder. Som noget helt særligt skal du hjælpe os med at optimere vores processer, der løfter kundernes administration ind i fremtiden og gør rutinerne enklere.
Et godt bagland gør dig bedre
Som lønkonsulent hos Beierholm rummer de udviklende rammer, alle muligheder for at blive endnu bedre til dit fag og være endnu mere for dine kunder. Rammerne omfatter nogle af landets bedste kolleger, som altid er klar til at støtte op og sparre med dig. Med den tryghed i ryggen kan du se frem til et balanceret arbejdsliv, der udvikler og ruster dig til morgendagens udfordringer med en mere digital bogholderi- og lønfunktion.
Hvad får du som lønkonsulent i Beierholm?
· Fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger i outsourcing- og revisionsafdelingen
· Høj grad af frihed på kontoret
· En varieret hverdag
· Værdifuld udviklende og faglig sparring
· Målrettet undervisning og sparring
· De bedste rammer for dine ambitioner og din familie
· Et godt socialt sammenhold
Hvilke opgaver skal du løse?
· Lønadministration
· Diverse administrative opgaver og indberetninger
· Direkte kundekontakt
· Videndeling og opbygning af netværk inden for løn i Beierholm
Hvad kommer du med?
· Flere års erfaring med lønadministration og korrekt lønafregning
· Kendskab til og erfaring med forskellige overenskomster
· Kendskab til forskellige tidsregistrerings- og lønsystemer
· Erfaring med indberetning og afstemning i e-indkomst
· Erfaring med Excel, samt kendskab til bogføring/kontering af løn
· Du er servicemindet, kvalitetsbevidst, og du sætter en ære i at udføre dine opgaver til tiden og med en høj faglig standard
· Evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer og processer
· Er faglig nysgerrig
Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl os, hvorfor du skal være en del af vores hold. Vedlæg CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer via linket øverst. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor de indkomne ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Natalia Brungaard Kanstrup på 46 30 69 41