Konsulent med økonomisk forståelse til digitalisering af kunders bogholderi

Beierholm Aarhus

I Beierholm prioriterer vi bogføringsområdet højt og en del af den indsats handler om at hjælpe vores kunder til at digitalisere bogholderiet og sikre at kunderne får en god oplevelse, når de vælger Beierholm som rådgiver.

Digitalisering og øje for at gøre tingene smart

Du bliver del af en afdeling med +35 kolleger, og blandt dine væsentligste opgaver vil være at bistå vores kunder og kollegaer med løbende at digitalisere bogholderiet samt opstarte nye kunder i vores afdeling. Du bidrager med dine ideer og erfaring i forhold til, hvordan vi fremadrettet kan varetage digital bogføring og rapportering endnu bedre. Du kommer forventeligt til at lære mere om digitale og effektive muligheder i økonomifunktionen hos os.

Du trives med flere igangværende projekter på samme tid og du skaber værdi ved at:

  • Have indledende dialoger med kunderne og herigennem opnå indsigt i deres forretning
  • Rådgive i valget mellem de digitale løsninger og deltage i dialogen med systemleverandørerne
  • Assistere med opsætningen af Business Central eller e-conomic med diverse undermoduler og integrationer
  • Transformere og migrere data fra kundernes egne systemer til Beierholms ERP-løsninger
  • Dokumentere og formidle nye forretningsgange og processer til kunder og kollegaer
  • Videndele og skabe netværk i og uden for afdelingen

Du får en række dygtige kollegaer som sparringspartnere og du får stor fleksibilitet i planlægning af dit arbejde.

Hvem er du
I denne rolle vægter vi din erfaring højest. Vi forventer, at du har erfaring med digital bogføring, har kendskab til flere systemer og gerne Business Central og e-conomic. Du er ligeledes vant til at sætte dig ind i nye systemer og processer. Vi forventer, at du:

  • Har overordnet overblik over økonomifunktionen i en virksomhed
  • Har erfaring med forskellige ERP-løsninger og datamigrering
  • Er rutineret bruger af Excel, eventuelt med erfaring i Power Query og VBA
  • Trives i en rolle, hvor du har berøringsflader med mange forskellige mennesker
  • Er løsningsorienteret og af dig selv foreslår løsninger, når du løber ind i udfordringer

Det er desuden en stor fordel, hvis du har siddet i flere forskellige roller/virksomheder og dermed kan verificere den data, der kommer fra kunderne.

Til denne rolle skal du have kørekort og du skal kunne bruge egen bil i jobbet.

Ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Thomas Viuff på tlf. 87 32 57 05. Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket øverst på siden. Vi gør opmærksom på, at ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Aarhus
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.