København - Serviceminded piccoline søges til vores kontor i København

Beierholm København

Grib chancen for et lærerigt sabbatår som piccoline på vores kontor i København, hvor du bliver en værdsat kollega, fordi du er med til at gøre hverdagen lettere for alle. Du bliver en del af de gode rammer, som er med til at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som piccoline får du din daglige arbejdsplads sammen med vores receptionist, hvor I sammen har ansvar for mange praktiske opgaver på kontoret.

 

Et hold af gode kolleger

Hos os er det altid rart at komme på arbejde. Du kan glæde dig til en behagelig arbejdsdag omgivet af gode kolleger i alle aldre, der har blik for, at du er en vigtig del af arbejdspladsen, og som vil gøre alt for, at du finder dig til rette i gode rammer på vores imødekommende kontor i Søborg lige udenfor København.

 

Hvad får du som piccoline hos Beierholm?

  • Ca. 250 engagerede kolleger venter på at byde dig velkommen
  • En fuldtidsstilling med arbejdstid indenfor vores åbningstid, som er 8.00 til 16.30 med lejlighedsvis overarbejde i forbindelse med møder og arrangementer
  • Grundig oplæring fra vores receptionist
  • De bedste rammer for at udfolde dig med alsidige arbejdsopgaver i en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder
     

Hvad kommer du med?

  • Du har lige afsluttet en gymnasial uddannelse
  • Du har interesse i og flair for god og imødekommende servicering af kolleger og gæster i huset  
  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst og er god til at sætte dig selv i gang, når du ser et behov for hjælp
  • Du er smilende, serviceminded og stabil
  • Du møder til tiden, overholder aftaler og er fleksibelt indstillet
     

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Klargøring, opdækning og oprydning i møde- og kursuslokaler
  • Diverse praktiske serviceopgaver f.eks. rengøring og klargøring af kaffemaskiner, oprydning i vores tekøkkener og i receptionsområdet
    Fordeling af post og pakker i huset
  • Telefonbetjening og modtagelse af gæster
  • Praktisk hjælp ved diverse arrangementer og møder, - enkelte gange før kl. 8.00 og efter kl. 16.30
  • Lettere administrativt arbejde bl.a. taxaboner, kopiering, arkivering, adm. af kontorartikler mm.
     

Hvordan ser din ansøgning ud?

Lyder ovenstående som noget for dig? Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante papirer. Har du spørgsmål, kan du ringe til Anne-Lise Lohse på tlf. 3916 7626.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
23/08-2021
Arbejdssted:
Hovedstaden, København
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.300 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.