København – Kom rigtig fra start i karrieren som revisortrainee i de bedste rammer.

Beierholm København

Udfold dit talent på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle lærerige rammer, hvor vi har fuld tillid til dig og dine evner, og hvor du bliver klædt grundigt på til at indfri dine drømme og ambitioner. Som revisortrainee vil du opleve en høj grad af frihed ledsaget af et stigende ansvar, som vi véd vil udvikle dig til at blive en god revisor.

Hurtig kundekontakt og solid uddannelse  

Praktisk erfaring og uddannelse går hånd-i-hånd, og dét er vejen frem for dig her i Beierholm. Det er vores klare erfaring, at den kombination er den bedste måde at udvikle dine evner på som trainee. Derfor kommer du hurtigt til at løse opgaver for vores kunder, ligesom du bliver oplært internt og gennemfører vores interne, modulopbyggede traineeuddannelse. Ved siden af dit arbejde får du mulighed for at gennemføre en HD-uddannelse, så du får dit teoretiske fundament på plads. 

En lærerig hverdag blandt gode kolleger

Hos os er det altid rart at komme på arbejde. Det kan du glæde dig til. Du vil opleve, at vi ikke er bange for at betro dig spændende opgaver, der sætter din hjerne i sving og udvikler dig fagligt. Du skal også forvente, at du udvikler dig som menneske. Det er en af fordelene ved at omgås gode kolleger i alle aldre, der har øje for, hvor du er i livet, og hvordan du har det.

Hvad får du som trainee i Beierholm, Søborg?

  • Et velafprøvet intro- og uddannelsesforløb
  • En erfaren buddy, der får dig godt i gang
  • Udgifter dækket til HD
  • Sundhedsordning m.v.
  • De bedste rammer at udvikle dig i

Hvad kommer du med?

HHX, finansøkonom eller financial controller. Du har mod på - og lyst til - at kaste dig ud i nye opgaver og tage ansvar. Du er god til at tale med mennesker, interesserer dig for andre og er god til at kommunikere. Du er systematisk og organiseret, og så er du god til det med tal.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Regnskab og revision bliver fundamentet for din faglige udvikling 
  • Rådgivning af kunder, når du har et fundament at tale ud fra
  • Øvrige opgaver aftaler vi i takt med din udvikling og interesse for opgaver og kunder
  • Er du blevet nysgerrig på at vide mere om traineeuddannelsen?
  • Klik ind på www.beierholm.dk/karriere/trainee og læs mere om jobbet og uddannelsen. 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl os, hvorfor du gerne vil være revisortrainee hos netop os. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Fanny Bostinius på tlf.: 39166391.

Når du sender os din ansøgning og dit CV, er det vigtigt, at du medsender:

  • Dine uddannelses- og eksamenspapirer/seneste karakterer
  • Karakterblad fra gymnasial uddannelse (HHX, STX mv.)

Vi indkalder løbende til samtale, skynd dig derfor at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
01/09-2023
Arbejdssted:
Hovedstaden, København
Ansættelsesform:
Tidsbegrænset

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.