Farsø/Aars - Sæt skub i karrieren som revisor blandt kolleger, der værdsætter dig

Beierholm Aars

Du er allerede godt på vej, og nu er det tid til at indfri dine ambitioner som revisor på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og motiverende rammer, hvor der både er plads til at udvikle dit revisortalent og indfri din karrieredrøm. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, og du vil opleve et støt stigende ansvar, hvor du kommer til at stå forrest over for egne kunder. Vi har opgaver på mange niveauer; derfor har vi muligheder både for dig, der har lidt – midt imellem - eller meget – erfaring.

Du er god til at pleje kunderne
Hos Beierholm er vi til for vores kunder, og det er vigtigt for os, at du er god til at servicere dem og kan forstå deres behov. Du går også gerne det ekstra skridt, der er med til at sikre, at kunderne bliver hos os. Derfor er du allerede fagligt stærk og god til den personlige relation.

Udviklende rammer og et godt hold
Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor, og som ruster dig som menneske. Du får opgaver med stigende udfordringer, og sammen med vores kompetenceudviklingsprogram får du derved videreudviklet dine faglighed. Du får tilmed et fagligt stærkt og engageret hold af 28 gode kolleger i ryggen, som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at få gavn af dine evner. Som ny kollega bliver du tilknyttet en buddy, som lærer dig op og guider dig i Beierholmlivet. Vi har fokus på trivsel og et godt socialt fællesskab, som desuden styrkes, når vi afholder arrangementer med kolleger.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Revision og udarbejdelse af regnskaber
  • Skattemæssige opgørelser
  • Rådgivning

Der vil være opgaver både for personlige selvstændige erhvervsdrivende og for selskaber.


Hvad får du som revisor i Beierholm?

  • Opgaver som er tilpasset din erfaring
  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern kompetenceudvikling
  • Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger
  • De bedste rammer for dine ambitioner og din udvikling

Hvad kommer du med?

  • Praktisk erfaring som revisor på et revisionskontor
  • Lyst og evne til at servicere vores kunder med en høj grad af faglighed
  • Evne til at læse dine kunder og afdække deres behov for rådgivning
  • Du er god til at skrive og tale med kolleger og kunder
  • Mod på at få større og større ansvar

Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl kort og godt, hvorfor din revisorkarriere også kommer til at løfte Beierholm. Send også CV og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsaut. revisor Dorte Sørensen på tlf. 96 66 84 61.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger bliver vurderet løbende.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aars
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.300 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.