ESG-Seniorkonsulent til Beierholm Bæredygtighed

Beierholm Aarhus

Til vores nyopstartede afdeling for Bæredygtighed søger vi erfarne konsulenter, der kan være med til at sætte deres præg på afdelingen fra dag ét!

Opbygning af full-service bæredygtighedsrådgivning

I stillingen skal du være med til at sætte Beierholm Bæredygtighed på landkortet, og du vil således have mulighed for at være med på rejsen fra begyndelsen.

Vi har brug for konsulenter, der har værktøjer og viden indenfor hele ESG-området samt erfaring i at bringe dette i spil hos kunderne både som rådgiver og som udførende konsulent.

Beierholms vision er ’Bedst til SMV’ og det betyder, at vi er i øjenhøjde, at vi leverer konkret værdi, og at vi holder, hvad vi lover. Vi tror på langvarige relationer og derfor er det vigtigt, at vi forstår kundernes udfordringer.

Som seniorkonsulent vil du derfor skulle være med til at udtænke, rådgive og gennemføre en række ydelser for kunderne, såsom:

  • Rådgivning, generelt i forbindelse med bæredygtighed
  • Rådgivning om CSRD/ESRS/VSME og gennemførelse af dobbelt væsentlighedsanalyse
  • Udvikling af bæredygtighedsstrategier, KPI’er og road maps
  • Udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter
  • Løbende koncept- og produktudvikling i forbindelse med bæredygtighed

Da afdelingen er under opbygning, vil der være behov for at samle flere forskellige kompetencesæt. Således kan der også tilkomme yderligere ydelser, som viser sig nødvendig at udvikle og udbyde.

Du vil få udgangspunkt på vores kontor i Aarhus, men skal kunne være fleksibel i forhold til at møde kunder i hele Jylland.

En entreprenant rådgiverprofil med ESG-kompetencer

Du har en rådgiverprofil, og du formår at facilitere kundevendte rådgivningsforløb fra start til slut. Du kommer optimalt fra en stilling som management konsulent eller lignende, hvor du har været med til at gennemføre eksempelvis behovsanalyser, udvikle strategi, mål- og handlingsplaner samt ydet generel rådgivning.

Uagtet din faglige baggrund vil det være nødvendigt, at du er motiveret af at kaste dig ud i en rådgiveropgave, hvor du arbejder med mindre og mellemstore virksomheder som betroet sparringspartner. Du har i tillæg til din entreprenante natur en struktureret måde at angribe dine opgaver på. Endelig forstår du at agere kommercielt med afsæt i din høje faglighed og gode forretningsforståelse.

Vi skaber balance – også for dig!

Vi tilbyder et job, hvor du kan balancere din faglige kunnen med lysten til at rådgive andre. Du kan være med til at bygge op, men på fundamentet af en stor organisation der investerer det nødvendige for at lykkes.

Endelig tilbyder vi muligheden for at balancere dit arbejdsliv i en virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på e-mail amra@beierholm.dk. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV.  

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Aarhus
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.