Bogholder/Regnskabsmedarbejder til Outsourcing Vejle
Vi søger lige nu en bogholder/regnskabsmedarbejder, som kan supportere vores kunder, så hvis du ønsker en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste, så er dette måske jobbet for dig. Hos os får du en alsidig hverdag og kommer til at løse et bredt spekter af opgaver på vores kontorer og ude hos vores kunder.
Alsidig hverdag med høj kvalitet og digitalt fokus
Du bliver en del af en arbejdsplads, som brænder for mennesker. Vores mål er at være bedst til mennesker – kunder og medarbejder. Derfor er vi ambitiøse på vores medarbejders vegne. Uanset hvor du befinder dig i din karriere, vil du opleve de bedste rammer for din udvikling
Som kompetent og serviceminded bogholder/regnskabsmedarbejder bliver du både værdsat her på kontoret og blandt dine kunder, fordi du gør livet lettere for alle. Kundernes forretning har gavn af dig, og vi får gavn af hinanden som kolleger, når vi skal rådgive og servicere vores kunder. Du styrer selvstændigt flere bogholderier og har kontakt til kunden, og du nyder både at være sparringspartner for kunden og dine kolleger. Udover din hverdag på vores kontor i Vejle vil du have et tæt samarbejde med vores kontorer i hhv. Kolding og Fredericia.
Et godt bagland gør dig bedre
Som bogholder/regnskabsmedarbejder hos Beierholm får du mulighed for at blive endnu bedre til dit fag og være endnu mere for dine kunder. Vi har nogle af landets bedste revisorer og kompetente økonomi medarbejdere, som altid er klar til at støtte op og sparre med dig. Med den tryghed i ryggen kan du se frem til et balanceret arbejdsliv, der udvikler og ruster dig til morgendagens udfordringer med en mere digital bogholderifunktion.
Hvilke opgaver skal du løse?
Alt efter din baggrund vil følgende opgaver være aktuelle:
- Bogholderi, afstemninger, indberetninger og værdiskabende rapportering
- Optimering af processer i kundernes økonomifunktion
- Lønbehandling og indberetning
- Assistance til vores revisorer i forbindelse med periode- og årsafslutninger
- Implementering af BeJour for flere af vores kunder
- Øvrige administrative ad hoc opgaver
Hvad kommer du med?
Der er ikke én bestemt baggrund, der er rigtig for jobbet. Hvad enten du er dygtig til løn, bogføring eller digitalisering af økonomifunktioner vil vi gerne høre fra dig.
Det er dog en fordel, hvis du har:
- Erfaring med bogføring og eventuelt lønadministration
- Erfaring med Microsoft Business Central, E-conomic eller andre økonomisystemer
- Erfaring med Excel
- Naturligt flair for digitale værktøjer og oprigtig interesse i anvendelse af IT og integrationer
Desuden lægger vi vægt på at du:
Er god til at skabe gode, langvarige relationer, er imødekommende og sætter en ære i at yde en god service
Er kvalitetsbevidst og omhyggelig med en høj grad af nøjagtighed og effektivitet
Hvad får du som medarbejder i Beierholm?
- Egne faste kunder
- Værdifuld udviklende og faglig sparring med dygtige kolleger
- Målrettet intern undervisning
- Fleksibilitet og frihed under ansvar
- Attraktive medarbejdergoder
- Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger, som vægter den gode stemning, godt humør og sociale arrangementer højt
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Minela Ogric på 50 59 68 28. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning.