Afdelingsleder til revisionsafdeling i Aalborg
Afdelingsleder med fokus på personale, udvikling og opgavestyring til revisionsafdeling i Aalborg
Er du erfaren leder, og kan du bruge din erfaring til at dygtiggøre og lede en af vores revisionsafdelinger i Aalborg? Lykkes du gennem ledelse og opgave-/kapacitetsstyring? Så er dette en utrolig spændende mulighed, hvor din motiverende personlighed og dit planlægningsgen er værdsat blandt kompetente kolleger i fagligt udfordrende rammer; rammer du kan bidrage til at styrke yderligere.
Afdelingsleder med fokus på personaleledelse og opgavestyring
Som afdelingsleder er du ansvarlig for at drive og udvikle en af vores revisionsafdelinger på kontoret i Aalborg. Du vil få til opgave at varetage opgave- og kapacitetsstyring i afdelingen samt sikre sparring, udvikling og balance for den enkelte medarbejder. Som fremsynet og proaktiv afdelingsleder bliver du en central figur i fremtidssikringen af afdelingen. Du kommer til at bidrage til udvikling og implementering af nye faglige standarder og strategiske indsatser.
I Beierholm vægter vi balance højt og har en målsætning om at være bedst til mennesker. Det betyder, at du som afdelingsleder har et stort ansvar for, at der skabes balance og trivsel til fordel for den enkelte medarbejder og afdelingens mange kunder. Det centrale i rollen er ledelse af afdelingens medarbejdere og at sikre planlægning, opgave- og ressourcestyring samt medarbejdernes udvikling og trivsel.
Som afdelingsleder får du, i samarbejde med partnerne i afdelingen, det overordnede ansvar for, at dagligdagen fungerer, og afdelingens mål og opgaver leveres. Dertil får du ansvar for at:
- planlægge og følge op på afdelingens opgaver, herunder fordele medarbejderressourcer, så der opnås flow i opgaveløsningen
- sikre proces- og kapacitetsstyring
- sikre implementering af nye tiltag og forretningsgange, bl.a. med fokus på digitalisering af arbejdsopgaver
- videreudvikle processer og understøtte procesoptimering
- bidrage til den overordnede udvikling af afdelingen samt implementering af strategiske indsatser og faglige standarder
- være personaleleder for afdelingens medarbejdere
- understøtte medarbejdernes løbende udvikling gennem bl.a. nærværende ledelse, 1:1 samtaler og MUS m.v.
- understøtte afdelingens trivsel og fastholdelse
- være tovholder på ledermøder og afdelingsmøder samt planlægge og afholde strategidage
Hvad kommer du med?
Du har erfaring med ledelse, hvor personaleledelse har været i fokus. Gennem personligt lederskab har du stået i spidsen for videreudvikling af en større afdeling i et vidensbaseret arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har erfaring med opgaveplanlægning og kapacitetsstyring med fokus på processtyring, effektivitet, kvalitet og kundepleje.
Har du erfaring inden for lignende branche, er det en fordel – men bestemt ikke et krav. Du vil få succes i stillingen, hvis du efter kort tid har forståelse for arbejdsgange i revisorernes årshjul, så du kan lykkes med afdelingens driftsopgave.
Som person er du proaktiv og løsningsorienteret. Du er imødekommende og har en lyttende personlighed. Din kommunikationsevner er veludviklede. Fokus på udvikling og trivsel er vigtigt for dig, og det falder dig naturligt at tage styring og ansvar.
Vi tilbyder dig
Du får en enestående mulighed for at praktisere ledelse i professionelle og faglige rammer, hvor dit primære fokus er ledelse og ressourcestyring af afdelingen.
Du tilbydes et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, hvor der er plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der igen i år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 96 34 79 53 eller på mail cpg@beierholm.dk.
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende til samtale, så vent ikke med at sende dit CV.