Aarhus – Lønkonsulent med interesse for bogholderi søges

Beierholm Aarhus

Trives du med at lave lønrelaterede opgaver? Synes du, at personalejura og skat lyder spændende? Kan du se dig ind i en hverdag, hvor du har din egen portefølje af kunder, som skal bruge DIN hjælp til løn? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kontor i Aarhus. Du vil hos os blive en del af en større afdeling med søde kollegaer, som du kan sparre med, samtidig med at du i hverdagen har kontakt med og besøger dine kunder.


Som medarbejder i Beierholm bliver du del af en arbejdsplads, som strategisk prioriterer løn- og bogføringsområdet og som arbejder målrettet på at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vores Aarhus-kontor, hvor du har din primære dagligdag, består af ca. 200 medarbejdere. Vi tilbyder desuden efteruddannelse, pension, sundhedsforsikring, en god kantineordning, diverse medarbejderarrangementer og -fordele, og meget fleksible arbejdsvilkår.


Hvad får du som lønkonsulent i Beierholm?

  • 6 nære kollegaer, som også sidder med løn
  • Du bliver en del af en større outsourcingafdeling
  • Høj grad af frihed til at planlægge din hverdag
  • En varieret hverdag
  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet kompetenceudvikling og sparring
  • Godt socialt sammenhold

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Lønbehandling A-Z fra kontoret i Aarhus og ude hos kunden
  • Vedligeholde stamdata i lønsystemerne
  • Refusion
  • Indberetninger

Hvem er du?
Der er flere veje ind i jobbet, og vi er derfor åbne over for at oplære dig i større eller mindre omfang alt efter hvor meget erfaring, du har, så længe du har afsæt i bogholderi, løn, HR eller lignende. Vi forestiller os, at den mere erfarne kandidat har:

  • Flere års erfaring med lønadministration og lønafregning
  • Kendskab til og erfaring med forskellige overenskomster
  • Kendskab til forskellige tidsregistrerings- og lønsystemer
  • Erfaring med indberetning og afstemning i eIndkomst
  • Erfaring med Excel samt kendskab til bogføring/kontering af løn
  • Du er servicemindet, kvalitetsbevidst, og du sætter en ære i at udføre dine opgaver til tiden og med en høj faglig standard
  • Evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • En faglig nysgerrighed, som gør, at du gerne vil forbedre den måde, vi arbejder på

Passer du på bare ét af punkterne, opfordrer vi dig til at sende os en ansøgning.

Beierholm ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl os, hvorfor du skal være en del af vores hold i en ansøgning og vedhæft dit CV og andre relevante papirer via linket øverst. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor de indkomne ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Jette Munksgaard Lyngsø på 87 32 57 16 eller via mail: jml@beierholm.dk.

 

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Midtjylland, Aarhus
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.