Aalborg – Vi har brug for flere dygtige revisorhænder – gerne på deltid, hvis du ønsker det

Beierholm Aalborg

Byg videre på din værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner som revisor på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, hvor vi også gerne ansætter på deltid, så du kan balancere dit arbejde med dit privatliv.


Du er god til kundepleje
Hos Beierholm er vi til for vores kunder og vi går gerne det ekstra skridt, der er med til at sikre, at kunderne bliver hos os i mange år. Vi har derfor brug for dig, der har flair for at hjælpe kunderne og er god til at finde deres behov. Desuden er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation og dit ansvar udvides i takt med din udvikling. Vi har brug for både en yngre revisor og en erfaren revisor – gerne på deltid, hvis du ønsker det.

Udviklende rammer og et godt hold  
Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor og som menneske. De udfordrende opgaver og veltilrettelagt intern kompetenceudvikling vil desuden styrke dine faglige kompetencer. Du får et fagligt stærkt og engageret hold af 18 gode afdelingskolleger med et stort fællesskab og sammenhold i ryggen, heraf 2 statsautoriserede revisorer - som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at få gavn af dine evner og professionelle indstilling.  I Beierholm Aalborg, som er Beierholms hovedkontor, er vi godt 200 medarbejdere. Udover revisorer og outsourcingmedarbejdere udgøres medarbejderne af Beierholms direktion samt fællesafdelinger, herunder skatteafdeling, faglig udviklingsafdeling, salg og rådgivning m.v.

Hvad får du som revisor i Beierholm?

  • Egne, faste kunder, som består af små og mellemstore virksomheder
  • Værdifuld udviklende og faglig sparring fra partnere og kolleger
  • Målrettet intern kompetenceudvikling
  • Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger
  • De bedste rammer for dine ambitioner og din personlige balance

 

Hvilke opgaver skal du løse?

Alt efter din erfaring får du følgende opgaver:

  • Ansvar for udarbejdelse af årsregnskaber og koncernregnskaber
  • Skattemæssige opgørelser for selskaber, personlig virksomhed og hovedaktionærer
  • Direkte kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer
  • Rådgivningsopgaver tilpasset dit erfarings- og uddannelsesniveau

Vi har opgaver på alle niveauer, så hvad enten du har lidt eller meget erfaring, finder vi de opgaver, der passer bedst til dig. Du får reference direkte til partner og et team at dygtige kolleger til hjælp og sparring.


Hvad kommer du med?

  • Du har min. 2 års praktisk erfaring som revisor til den ene stilling og min. 6 års erfaring til den anden stilling
  • Du har en naturlig lyst til at tage ansvar
  • Du har lyst til kundekontakt og er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Du gør dig umage og yder et højt serviceniveau overfor vores kunder
  • Du har mod på udvikling og på at få mere ansvar

 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl kort og godt, hvorfor din revisorkarriere også kommer til at løfte Beierholm. Send også CV og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte statsaut. revisor Henrik Bjørn på tlf. 96 34 78 55 eller 51 53 89 06. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.300 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.