Aalborg – Vi har brug for erfarne revisorer – deltid er bestemt en mulighed
Du har ambitioner som revisor og din fremtidige karriere, men du har også behov for balancerede rammer, hvor du selv tager styringen af præcis din arbejdsdag, så denne passer med din private situation, hvor familie og venner også vægtes højt og kræver din tid. Hos Beierholm Aalborg får du friheden hertil.
Byg videre på din værdifulde erfaring som revisor og indfri dine ambitioner på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, og som nævnt tidligere er der mulighed for deltid efter præcis din situation.
Udviklende rammer og et godt hold
Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor og som menneske. De udfordrende opgaver og veltilrettelagt intern kompetenceudvikling vil desuden styrke dine faglige kompetencer.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret hold af 25 gode kolleger med et stort fællesskab og sammenhold i ryggen, heraf 2 statsautoriserede revisorer - som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at du bidrager til opgaveløsningen med dine evner og professionelle indstilling.
På hovedkontoret i Beierholm Aalborg, er vi knap 250 medarbejdere, som udover revisorer og erhvervsservicemedarbejdere, også udgør Beierholms direktion samt fællesafdelinger, herunder skatteafdeling, faglig udviklingsafdeling, salg og rådgivning m.v.
Du er god til kundepleje
Hos Beierholm er vi til for vores kunder og vi går gerne det ekstra skridt, der er med til at sikre, at kunderne bliver hos os i mange år. Vi har derfor brug for dig, der har flair for at hjælpe kunderne og er god til at finde deres behov. Desuden er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation og dit ansvar udvides i takt med din udvikling.
Hvad får du som revisor i Beierholm?
- Egne, faste kunder, som består af små og mellemstore virksomheder
- Værdifuld udviklende og faglig sparring fra partnere og kolleger
- Målrettet intern kompetenceudvikling
- Et dedikeret team af dygtige og omsorgsfulde kolleger
- De bedste rammer for dine ambitioner og din personlige balance
Hvilke opgaver skal du løse?
- Ansvar for udarbejdelse af årsregnskaber
- Skattemæssige opgørelser for selskaber, personlig virksomhed og hovedaktionærer
- Direkte kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer
- Rådgivningsopgaver tilpasset dit erfarings- og uddannelsesniveau
Du får reference direkte til en af vores partnere og et team at dygtige kolleger til hjælp og sparring. Her står man aldrig alene med opgaven, idet vi i Aalborg altid går det ekstra skridt for hinanden – sammen er vi bedst.
Hvad kommer du med?
- Du har mindst 4 års erfaring som revisor, gerne på HD niveau og er evt. i gang med Cand. Merc. Aud
- Du har en naturlig lyst til at tage ansvar både for kunderne, men også for en optimal arbejdsdag, som passer for dig
- Du har lyst til kundekontakt og er god til at tale med mange forskellige mennesker
Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl kort og godt om dig selv og din motivation for at ansøge og vedhæft CV og andre relevante papirer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef i Aalborg Charlotte Uhler Hjorth på tlf. 96 34 78 89 eller 26 70 08 84.
Hvis du har lyst til at høre fra en medarbejder om hverdagen i vores hus og hvordan vi håndterer balancen mellem arbejds- og privatliv inden du søger, så ring til Thomas Tomra Milverts på tlf. 96 34 72 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.