Aalborg – Studentermedhjælper til Beierholms skatteafdeling

Beierholm Aalborg

Har du lyst til at prøve kræfter med rigtige opgaver i en revisions- og rådgivningsvirksomhed og samarbejde med dygtige kolleger inden for skatteområdet? Og har du lyst til at blive del af en virksomhed i udvikling, hvor vi lægger vægt på både karriere og balance mellem arbejde og fritid? Så er det måske dig, vi søger.

 

Til vores kontor i Aalborg tilbyder vi fra 1. september 10-15 timer ugentligt, hvor du kommer til at arbejde med afgrænsede opgaver inden for selskabsskat. Opgaverne vil afhænge af behov, men vil være konkrete sager om generationsskifte, ejerstrukturer m.v.

 

Du vil få grundig oplæring af dygtige kolleger på området, som vil sætte dig ind i Beierholms processer og skabeloner.

 

Hvad kommer du med?

Vi har som forventning til dig, at du lige er startet på kandidaten på en af følgende uddannelser; cand.merc.aud, cand.merc.jur eller cand.jur. Desuden er du skarp og hurtig til at sætte dig ind i relevant stof. Og så er du naturligvis åben og imødekommende og interesseret i at blive en del af en revisions- og rådgivningsvirksomhed, som omfatter professionel sparring med kolleger og et godt socialt sammenhold.

 

Hvis det er noget for dig, så send os din ansøgning inkl. opnåede karakterer hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skatterådgiver Katrine Guldager Larsen på tlf. 96 34 79 50.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

 

Ansøgningsfrist:
Opstart:
01/09-2021
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Tidsbegrænset