Aalborg - Indfri karrieredrømmen som revisor og nyd et balanceret arbejdsliv

Beierholm Aalborg

Byg videre på din værdifulde erfaring og indfri dine ambitioner som revisor på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste. Du kan glæde dig over en høj grad af frihed, og at vi værdsætter, at du tager ansvar.  

 

Du er god til kundepleje

Hos Beierholm er vi til for vores kunder. Vi forventer derfor, at du er god til at rådgive og pleje dine kunder. Derfor er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Ligeså er du god til at læse dine kunder og finde nye behov, og du ved, at kunden sætter pris på en ekstra indsats.  

 

Udviklende rammer og et godt hold  

Vi tilbyder dig balancerede rammer, som du kommer til at vokse i som revisor og som menneske. De udfordrende opgaver og et veltilrettelagt uddannelsesforløb vil styrke dine faglige kompetencer. Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret hold af 24 gode kolleger, som du altid kan sparre med, og som glæder sig til at få gavn af dine evner og professionelle indstilling.

 

Hvad får du som revisor i Beierholm?

Som vores nye kollega får du hurtigt dine egne kunder, som du nyder at servicere med gode faglige løsninger og en ansvarlig og troværdig tilgang. Du får desuden:

  • Værdifuld udviklende og faglig sparring
  • Målrettet intern undervisning gennem vores omfattende kompetenceudviklingsprogram
  • Kantineordning, sundhedssikring, mobiltelefoni samt øvrige personalegoder
  • Trivselsmæssigt en af Danmarks bedste arbejdspladser

 

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Revision og udarbejdelse af regnskaber
  • Skattemæssige opgørelser
  • Rådgivning af kunder i SMV-segmentet

Du får rollen som ledende medarbejder på dine opgaver. Opgaveløsningen vil ske i samarbejde med øvrige revisorer i afdelingen samt ansvarlig partner.


Hvad kommer du med?

  • 5-8 års erfaring som revisor
  • Du har en HD og er evt. i gang med cand.merc.aud.
  • Evne til at læse dine kunder og afdække deres behov for rådgivning
  • Du er god til at skrive og tale med kolleger og kunder
  • Naturlig lyst til at tage ansvar  

 

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl kort og godt, hvorfor du er den person vi søger. Send også CV og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Nic. Nielsen på tlf. 5190 0331 eller Jesper Mosskov Møller på tlf. 2284 0582. Vi glæder os til at høre fra dig.

 Vi gør opmærksom på, at vi vil vurdere ansøgningerne løbende.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
01/09-2021
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat, Fuldtid

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.300 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.