Aalborg - Bliv elev i en ambitiøs kompetenceudviklingsafdeling

Beierholm Aalborg

Bliv elev i en ambitiøs kompetenceudviklingsafdeling, hvor du får mulighed for at koordinere, kommunikere samt planlægge på et højt niveau.

Kan du se fordelene ved en elevplads hvor du:

  • Bliver en del af et ambitiøst HR-team, hvor uddannelsesplanlægning bliver din spidskompetence.
  • Får hands-on erfaring med forskellige kompetenceudviklingsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger?
  • Træder ind på en arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer til: at tænke nyt og skabe balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.
  • Bliver en del af én af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1500 medarbejdere.

Som elev bliver du en del af et engageret HR-team, hvor du får 7 kollegaer i Aalborg, 1 i Aahus og 1 i København. Vi rådgiver og servicerer organisationen inden for områder som f.eks. kompetenceudvikling, employer branding, rekruttering, onboarding og trivsel.

Vi skaber lærerige og udviklende rammer!
I Beierholm har vi et stort kursus-og uddannelsesprogram og arbejder ambitiøst med kompetenceudvikling. Vi afholder et stort antal fysiske kurser og webinars årligt og har vores egne traineeuddannelser. Som elev får du en aktiv rolle i at hjælpe med kursus- og uddannelsesadministration, herunder oprettelse af kurser og håndtering af tilmelding, assistere ifm. kursusafholdelse rundt i landet, samt hjælpe med at optage, redigere og distribuere online læring via Teams, AdobeConnect og lign. Oplæring hertil følger naturligvis, men teknisk snilde er en klar fordel.

Herudover kan du se frem til at arbejde med opgaver som:

  • Administrativ support til vores konsulenter herunder assistere til planlægning af internater samt decentrale kurser.
  • Assistance på koordinering af vores interne traineeuddannelser for revisorer samt outsourcing medarbejdere. 
  • Udsendelse af diverse evalueringer, rapporter mm.
  • Jonglere med større mængder data for at skabe det nødvendige overblik.

Hvad kommer du med?

  • For at komme i betragtning skal du have gennemført enten EUX, HHX, HG2 Kontor eller HTX, STX og HF plus 5 ugers EUS-kursus.
  • God erfaring med Office365 (Powerpoint, Excel og Word)
  • Har god teknisk forståelse og er god til at tilegne dig nye programmer
  • Har en naturlig lyst til at tage ansvar og har en proaktiv tilgang i dit arbejde
  • Er struktureret, har sans for detaljen og leverer arbejde af høj kvalitet
  • Er imødekommende og god til at skabe dialog og samarbejde med andre
  • Er en god kommunikatør mundtligt og skriftligt.

Vil du med på holdet?
Dit elevforhold inkluderer fri Iphone og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ved elevpladsens udløb tages der stilling til evt. fastansættelse.  

Du får kontorplads i Aalborg, hvor vi tilbyder kantineordning og har en aktiv personaleforening med mange sociale arrangementer. Tonen er uformel, og der er et godt sammenhold på tværs af afdelinger.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamenspapirer, grundforløbsbevis, evt. RKV-bevis, samt en motivation for, hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye elev. Er du berettiget til voksenlærlingetilskud bedes dette anføres i din ansøgning.

Vi holder samtaler løbende og ansætter når rette kandidat er fundet.

Ansættelse er med opstart d. 16. januar 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maiken Hedegaard Brøndum, Caroline Hasselgren eller Ann Bendix fra Beierholms kompetenceudvikling.

Dette gør du på mailadressen kompetenceudvikling@beierholm.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist:
Opstart:
16/01-2023
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Tidsbegrænset

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i over 30 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.