Hvad er erhvervsmæssig kørsel i splitleasing?

Kært barn har mange navne, og ovenstående populære leasingform kendes i daglig tale både som ”splitleasing” og ”deleleasing”.

Teknikken i denne leasingform består i, at der indgås to forskellige leasingaftaler vedrørende samme bil. Der indgås en privat aftale, hvor den ansatte (som eventuelt kan være en hovedaktionær) indgår den ene leasingaftale med leasingselskabet, og arbejdsgiverselskabet indgår den anden leasingaftale med leasingselskabet.

Skattemæssigt er det accepteret, at der ved denne leasingmodel ikke skal ske beskatning af fri bil for den ansatte, når samtlige udgifter i forbindelse med leasingen fordeles forholdsmæssigt på de to leasingaftaler ud fra en korrekt ført kørebog. Den ansatte betaler så at sige for alle udgifter vedrørende den private anvendelse af bilen.

En række betingelser/formkrav skal opfyldes, for at der kan være tale om splitleasing, der ikke udløser beskatning. Disse krav vil vi ikke komme nærmere ind på her, men kravene blev offentliggjort samlet i Skattestyrelsens styresignal SKM 2019.244 SKTST, der var en opsamling af offentliggjort praksis indtil dette tidspunkt.

I styresignalet indføjede Skattestyrelsen en passus om, at erhvervsmæssig kørsel kun kan være kørsel for det selskab, hvori vedkommende er ansat, og som har indgået leasingaftalen med leasingselskabet.

Det har ført til det naturlige spørgsmål: Hvad så med den kørsel som f.eks. en hovedaktionær foretager for øvrige koncernselskaber?

Ny afgørelse

I en ny afgørelse fra Landsskatteretten havde en hovedaktionær spurgt til, hvorvidt forskellige kørselssituationer skulle kunne anses som erhvervsmæssig kørsel. Koncernen bestod af et holdingselskab (H1), der havde indgået leasingkontrakten og en række underliggende ejendomsdatterselskaber. De relevante kørselssituationer kunne deles op således:

1. Kørsel for andre koncernselskaber ifm. konkrete opgaver.

Det kunne f.eks. være kørsel ifm. møder med lejere, håndværkere, banker m.fl. Skattestyrelsen havde allerede i sagen godkendt denne kørsel som erhvervsmæssig, når der skete en viderefakturering af udgifterne til de enkelte selskaber. Den erhvervsmæssige kørsel skete da i det selskab, som viderefakturerede, og dette selskab var således kontraktspart i leasingaftalen. Dette spørgsmål var derfor ikke påklaget til Landsskatteretten.

2. Kørsel i relation til H1’s kapitalinteresser i koncernselskaberne.

Det kunne f.eks. være kørsel i forbindelse med bestyrelsesmøder i datterselskaber eller møder i forbindelse med salg af datterselskaber. Dette godkendte Landsskatteretten ikke som erhvervsmæssig kørsel.

3. Kørsel i relation til nye investeringer i H1 i form af køb af nye datterselskaber.

Landsskatteretten godkendte denne kørsel som erhvervsmæssig, når der var tale om direkte investeringer fra H1. Det er således ikke afgørende, om der købes en ejendom, eller et ejendomsselskab med en ejendom, men det er et krav, at aktiviteten udspringer direkte fra det pågældende selskab.

Vores bemærkninger

Afgørelsen er ikke særlig godt refereret fra Skattestyrelsens side, og det er svært at sige, om man er blevet klogere med afgørelsen.

Det kan i hvert fald konstateres, at kørsel for koncernselskaber som følge af holdingselskabets kapitalinteresser f.eks. bestyrelsesmøder, salg af aktier m.v. ikke kan anses som erhvervsmæssig kørsel.

Derimod kunne det tyde på, at Skattestyrelsen anerkender kørsel, der vedrører direkte og konkrete opgaver for datterselskaber som en del af holdingselskabets aktiviteter, når der sker fakturering herfor fra holdingselskabet til datterselskabet. Da spørgsmålet dog ikke var påklaget til Landsskatteretten, tog Landsskatteretten ikke stilling hertil.

På den måde, som Landsskatteretten argumenterer på i afgørelsen, for så vidt angår de to andre situationer, fremstår det dog ikke helt klart, om Landsskatteretten ville have haft samme opfattelse af situation 1 som Skattestyrelsen, hvis de var blevet forelagt denne problemstilling.

 

Hvis du har spørgsmål til nyheden, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms Skatteafdeling.