Beierholm afbryder alt samarbejde med russiske og belarussiske virksomheder

Derfor har Beierholm besluttet at afbryde alle kunde- og samarbejdsrelationer, som er relateret til Rusland og Belarus. Det vil omfatte samarbejde med dattervirksomhed af russiske/belarussiske virksomheder samt samarbejde med virksomheder i øvrigt, hvor vi kan konstatere, at der i overvejende grad er russiske/belarussiske ejere. Det omfatter også opgaver henvist til/fra Beierholms internationale rådgivernetværk, HLB i de pågældende lande.

Adm. direktør Beierholm, Søren V. Pedersen

- Historisk set har Beierholm ikke tradition for at blande politik og forretning. Men verden er under forandring, og vi virksomheder har et ansvar for at forholde os til, og handle på, kritiske samfundsudfordringer – også selvom det rækker ud over vores forretning. Med den umotiverede aggression Rusland udviser over for Ukraine, og dermed over for de værdier som hele den vestlige verden bygger på, føler vi os forpligtet til at handle, siger adm. dir. Søren V. Pedersen, Beierholm.

Det glæder i øvrigt Søren V. Pedersen at se den store enighed i dansk erhvervsliv, hvor stort set samtlige virksomheder står skulder ved skulder med deres beslutninger om kommercielle sanktioner mod Rusland og Belarus.

Ud over at iværksætte sanktionerne, har Beierholm besluttet også at yde økonomisk støtte til Ukraine. Det sker gennem en donation på DKK 100.000 i forbindelse med DR og TV2s store støttearrangement ”Sammen for Ukraine”, som samsendes på de to kanaler fra Rådhuspladsen i København lørdag den 12. marts kl. 19.30.
 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm. E-mail svp@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 51 26 06 31.
     
  • Kommunikations- & marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm. E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.
     
Beierholm - tilmelding til nyhedsservice

Tilmeld dig nyhedsservice

Bliv opdateret med aktuelt nyt. Modtag inspiration og indsigter, der kan lette hverdagen og flytte forretningen. Deltag i nationale og lokale events.

Tilmeld dig nyhedsservice