Aalborg - Outsourcingtrainee til økonomifunktion

Beierholm Aalborg

Udfold dit talent på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste. Her træder du ind i nogle lærerige rammer, hvor vi har fuld tillid til dig og dine evner, og hvor du bliver klædt grundigt på til at indfri dine drømme og ambitioner. Som outsourcingtrainee vil du opleve en høj grad af frihed ledsaget af et stigende ansvar.

 

Alsidig hverdag med digitalt fokus, hurtig kundekontakt og god oplæring
Praktisk erfaring og uddannelse går hånd-i-hånd, og dét er vejen frem for dig her i Beierholm. Det er vores klare erfaring, at det er den bedste måde at udvikle dine evner på som trainee. Derfor kommer du hurtigt til at løse opgaver for vores kunder, ligesom du bliver oplært internt og deltager i både interne og eksterne kurser. Vi arbejder meget med digitalisering, og vi hjælper vores kunder med at implementere vores bogføringsværktøj Bejour, der løfter kundernes administration ind i fremtiden og gør rutinerne enklere.

En lærerig hverdag blandt gode kolleger
Hos os er det altid rart at komme på arbejde. Det kan du glæde dig til. Du vil opleve, at vi ikke er bange for at betro dig spændende opgaver, der sætter din hjerne i sving og udvikler dig fagligt. Du skal også forvente, at du udvikler dig som menneske. Det er en af fordelene ved at omgås gode kolleger i alle aldre, der har øje for, hvor du er i livet, og hvordan du har det. Med den tryghed i ryggen kan du se frem til et balanceret arbejdsliv, der udvikler og ruster dig til morgendagens udfordringer med en mere digital bogholderifunktion.

 

Hvad får du som trainee i Beierholm?

  • En erfaren buddy, der får dig godt i gang
  • 17 dygtige og hjælpsomme kolleger i outsourcing teamet i Aalborg
  • En varieret hverdag både på kontoret og med tiden ude hos kunder
  • Et udviklende internt intro- og uddannelsesforløb

I Outsourcing tilbyder vi et 2-årigt uddannelsesforløb indenfor økonomistyring, hvor faglig udvikling er i højsædet og relevant teoretisk efteruddannelse vil blive tilbudt individuelt, sideløbende med den praktiske.

 

Hvad kommer du med?

  • En færdig uddannelse fra HHX, STX, finansøkonom eller financial controller
  • Mod på og lyst til at lære nyt og tage ansvar
  • Du er energisk, positiv, serviceminded og trives med at at tale med kolleger og kunder
  • Du har et naturligt flair for tal, digitale værktøjer og en oprigtig interesse i bogholderi og regnskab

 

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Digitalt bogholderi i Beierholm BeJour, herunder finans, debitor og kreditor inkl. håndtering af betalinger
  • Afstemning af bank, moms, løn mv.
  • Indberetning af moms mv.
  • Lønadministration i flere lønsystemer

 

Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl os, hvorfor du gerne vil være outsourcingtrainee hos netop os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Outsourcing Pia Meyer på tlf. 22 86 35 55.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
01/09-2021
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Tidsbegrænset