Den ideelle situation for en sælger er at få hele salgssummen kontant. Alternativet er at få så mange penge kontant, som det er muligt, og have resten tilgode i kortere eller længere tid. Sælger må altså i visse tilfælde være indstillet på at låne penge ud til køber, gennem kredit på en del af købesummen. Som tidligere nævnt vil en køber ikke være interesseret i at købe penge for penge. Er virksomheden et selskab, vil en udbyttebetaling til den nuværende ejer derfor være hensigtsmæssig. Dels får den gamle ejer pengene ud - ganske vist mod en ca. 40% beskatning - dels køber den unge generation kun de aktiver, der skal bruges til at drive virksomheden med.



