Klargøring af virksomheden til generationsskifte

I forbindelse med generationsskifte bør man overveje, om den struktur virksomheden har i dag er den rigtige, eller den bør ændres med henblik på gennemførelse af generationsskiftet. Overvejelserne skal gælde både virksomhedens organisatoriske struktur og den økonomiske struktur.

Organisatorisk struktur

Det danske erhvervsliv består blandt andet af et meget stort antal familieejede mindre eller mellemstore virksomheder. Ofte er virksomhedens skaber både eneejer og leder, der gennem et langt liv har skabt en række kontakter, der ikke umiddelbart kan overføres til andre. Man bør derfor søge at forestille sig, hvordan den ledelsesmæssige situation ville være, hvis ejeren/lederen ikke mere var tilknyttet virksomheden. Hvor vil han blive savnet mest? I salgsfunktionen, i udviklingsfunktionen, på indkøbssiden, eller på det administrative område.

Når situationen er klarlagt, skal man gennemgå mulighederne for at mindske generne ved ejerens afgang mest muligt. Dette kan - måske - ske gennem omrokering og udvikling af personer, der allerede er i virksomheden, men ofte vil det kun - eller bedst - kunne ske ved, at nye personer tilknyttes virksomheden.

Økonomisk struktur

Den struktur en virksomhed p.t. har kan være tilfældig, forstået således, at man gennem tiden har valgt den passive strategi at lade virksomheden blive i den økonomiske struktur, man startede i, og ikke har ønsket at ændre denne struktur. Mange af de virksomheder, der i disse år er modne til generationsskifte, har været personligt ejede enkeltmandsvirksomheder. Denne struktur kan have været udmærket, men ofte kan en anden struktur komme på tale ved generationsskifte. Eksempelvis er et generationsskifte af en virksomhed, der er i selskabsform, som regel lettere rent teknisk, end generationsskifte af en personligt ejet virksomhed. Hvis virksomheden allerede er et selskab, kan opdeling heraf komme på tale, jf. senere. Ligeledes vil man ofte i selskabsformen have oparbejdet en betydelig egenkapital, der kan forefindes i likvider.

Da en køber af et selskab sjældent kan se en mening i at købe kontanter, kan et led i klargøring af virksomheden til generationsskifte være udlodning af betydelige udbytter til den nuværende ejer, eller udlodning gennem nedsættelse af aktiekapitalen. Sidstnævnte vil kræve en tilladelse fra skattemyndighederne, hvis man skal undgå beskatning af hele salgssummen.

Et andet led i klargøring af en virksomhed, drevet som selskab, til generationsskifte kan være at foretage en såkaldt aktieombytning. Ved aktieombytningen opnås, at man indskyder et holdingselskab mellem den nuværende ejer og det nuværende selskab. Umiddelbart er der altså ikke reelle ændringer i ejerskabet.

Den nuværende ejer vil fremover blot eje det nuværende selskab via et nyt selskab - holdingselskabet. De driftsfremmede/overflødige værdier i det nuværende selskab (driftsselskabet) kan trækkes op i det nye selskab (holdingselskabet). Herved opnås at driftsselskabet kun indeholder nødvendige driftsrelevante aktiver og passiver, hvorved det bliver billigere for nye ejere at erhverve aktier, end det ville være at købe aktier i selskabet før aktieombytningen.

En aktieombytning kræver skattemyndighedernes tilladelse, og kan i øvrigt være forbundet med omkostninger, der gør, at man nøje bør overveje, om det er en hensigtsmæssig foranstaltning. Endvidere er det et tiltag der skal gennemføres i god tid, nemlig mindst 3 år før det egentlige generationsskifte, da et senere salg af aktier først kan ske skattefrit efter 3 år.

Selve generationsskiftet

Efterfølgende gennemgås først generationsskifte inden for familien, og derefter generationsskifte til andre end familiemedlemmer.