Seneste nytJob og karriereSkat, moms og afgifterYdelserPublikationerKontaktOm Beierholmitservice
SkatNyhederSatserPublikationerLovgivningSpørg om skatKontakt
Skattefri omdannelseSkattefri omdannelse

Virksomheder kan vælge at omdanne deres personligt drevne virksomhed til et selskab, og oftest er det en fordel at anvende reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Dette medfører, at den skatteforpligtelse, der ville blive udløst ved et skattepligtigt salg, overføres til aktiernes anskaffelsessum og dermed til selskabet.

 

Skattefri virksomhedsomdannelse kan kun gennemføres under bestemte forudsætninger, og endvidere stilles særlige krav til gennemførelsen af omdannelsen. Læs mere

 

Ved en sådan omdannelse er der således behov for at kende de skattemæssige, selskabsretlige og regnskabsmæssige regler.

 

Skattefri ctr. skattepligtig omdannelse

De selskabsretlige regler er identiske for skattefri og skattepligtige overdragelser.

 

Hensigten med at lave en skattefri omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab er at minimere den likviditetsmæssige belastning som følge af betaling af latente skatter, der ville blive udløst ved at afstå den personlige virksomhed skattepligtigt til et selskab.

 

De væsentligste latente skatter knytter sig til goodwill, der afspejler selskabets evne til at genere overskud, samt merværdier på ejendomme i forhold til den bogførte værdi. Endvidere kan der være konto for opsparet overskud, der også kan udløse en stor skattebetaling ved ophør af virksomhedsordningen.

 

Disse skatter er ofte væsentlige. Ved at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse udskydes disse, og den latente skat udløses ikke. I stedet fragår avancen i opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum.

 

Viser skønnet, at de latente skattebetalinger ikke udgør et væsentligt beløb, bør det overvejes, om omdannelsen i stedet skal ske skattepligtig, hvorefter aktiver og forpligtelser overdrages til handelsværdier, og en eventuel mindre skattebetaling afregnes. Fordelen ved denne metode er, at det kan ske på alle tidspunkter af regnskabsåret, og de øvrige betingelser i lov om skattefri virksomhedsomdannelse skal ikke følges.

 

En skattefri virksomhedsomdannelse vil mindske vanskeligheder med værdiansætte, idet fastsættelse af handelsværdier ikke har nogen større betydning, når skatterne ved overdragelse dels overføres til selskabet (succession i omdannerens skattemæssige stilling) og dels overføres til aktierne. Det har derimod betydning for åbningsbalancen, hvorledes værdierne fastsættes. 

 

Vær opmærksom på, at der er en udvidet ligningsfrist (5 år) ved overdragelser fra ejer til selskab, dvs. kontrollerede transaktioner.

 

Kontakt din revisor eller skatteafdelingen for at vurdere, hvori dine fordele består, og hvad det vil betyde i praksis.

 

Copyright Beierholm. Forbehold