Skattemæssige forhold ved salg af fast ejendom
Salg af en ejendom giver anledning til en lang række overvejelser og problemstillinger.
I denne information har vi redegjort for nogle af de væsentlige skattemæssige overvejelser, man som sælger bør have gjort sig forud for et salg.
Særligt for erhvervsejendomme er det vigtigt at have overblik over de skatter, der måtte blive resultatet af et salg. Det kan være skat af tidligere foretagne afskrivninger og avance på ejendommen.
Momsmæssige forhold ved salg af fast ejendom
Fra 1. januar 2011 skal der betales moms ved erhvervsmæssigt salg af byggegrunde og nye bygninger med tilhørende jord. Det samme gælder i et vist omfang ved salg af ombyggede og renoverede ejendomme.
Derimod vil "gamle" bygninger stadig kunne sælges momsfrit.
Der er tale om et meget komplekst område, hvor rækkevidden af de nye momsregler utvivlsomt vil medføre en lang række afgrænsningsspørgsmål. Vi forventer derfor, at det vil vare en rum tid, inden der ligger en utvetydig praksis på området.
Vi har udarbejdet en vejledning om de nye regler om moms på salg af fast ejendom.


