Seneste nytJob og karriereSkat, moms og afgifterYdelserPublikationerKontaktOm Beierholmtv
Tilmeld nyhedsserviceBestil publikationerBeierholms Faglige DageMagasinet KONTAKTArtikelarkiv
Phønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorerPhønix Kapitaldienst, beskatning af investorer

 

 

Skatterådet har truffet en afgørelse vedr. tab på investeringer i Phønix Kapitaldienst. SKAT har i forlængelse heraf udsendt en redegørelse for, hvorledes de finder, at tab skal håndteres.

 

Baggrund

Phoenix Kapitaldienst GmbH begyndte at udbyde Phoenix Managed Account i 1992. Ifølge aftalen skulle indskuddene investeres i en fælles pulje for PMA-investorernes regning og risiko. I forbindelse med selskabets sammenbrud i 2005 blev det afdækket, at der i virkeligheden kun var investeret en meget lille del af de foretagne indskud, og investeringerne var tabsgivende. De foretagne tilskrivninger skete på grundlag af fiktive handler og opgørelser. Phoenix Kapitaldienst GmbH blev taget under konkursbehandling den 11. marts 2005, og en væsentlig del af investorernes krav mod boet vil ikke blive dækket. Konkursboet forventes først afsluttet om en længere årrække.

 

Genoptagelse vedr. tidligere beskattede afkast

Skatterådet har ved afgørelsen lagt til grund, at de foretagne tilskrivninger er udtryk for fiktive afkast. Det betyder, at investorernes skatteansættelser kan genoptages senest 6 måneder efter offentliggørelsen i går, dvs. inden den 24. august 2010. Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT, vedlagt dokumentation for det foretagne indskud og de selvangivne fiktive tilskrivninger.

 

Tabsfradrag for indskud i 2009

Investorernes tab af indskud på PMA-kontoen skal behandles efter kursgevinstlovens regler om tab på fordringer i fremmed valuta. Der anses nu at være skabt så meget klarhed over konkursboets status, at det findes godtgjort, at provenuet til kreditorerne kommer til at ligge i intervallet 40 - 50% af fordringerne. Skatterådet har derfor vurderet, at investorernes fordring mod selskabet må anses tabt for 50%'s vedkommende, og at dette tab må anses for konstateret i forbindelse med offentliggørelsen af Nyhedsbrev nr. 15 den 23. oktober 2009. Det fradragsberettigede tab skal reduceres med eventuelle udbetalinger fra den tyske indskydergarantifond (EdW).

 

Fradraget for tab på fordringen skal ske i det indkomstår, der omfatter den 23. oktober 2009.

 

Restfordringen

Skatteyderen/investor vil have en skattemæssig restfordring, der skal afvente resultatet af den endelige dividende fra boet, eller eventuelle omstændigheder, der måtte indtræffe inden boets endelige likvidation. Det bemærkes, at i det tyske konkursbo opgøres kravet fra investorerne efter såkaldte minimalfordringer, der beregnes som det faktiske indskud med fradrag af udbetalinger, agio (provision ved indtræden), løbende provisioner til Phoenix samt andel af faktiske handelstab. Dette har imidlertid ingen betydning for den skatteretlige opgørelse af fordringen efter kursgevinstloven, idet fordringen anses for stiftet svarende til de faktiske indbetalinger, og tabet opgøres som forskellen mellem disse indbetalinger og det endelige likvidationsprovenu fra konkursboet. 

 

01.03.2010

Skatteafdelingen

 

Copyright Beierholm. Forbehold