Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse.
Befordringsfradrag
Fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2012 således:
- De første 24 km = Intet fradrag
- 25-120 km, DKK pr. km = 2,10
- Over 120 km, DKK pr. km = 1,05
- Over 120 km i visse udkantskommuner, DKK pr. km = 2,10
Bemærk, at satsen i 2012 først bliver halveret efter daglig kørsel på 120 km, mod tidligere 100 km i 2011.
Pendlere, der er bosat i udkantskommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads med samme fradragssats som for kørsel mellem 25-120 km.
Skattefri befordringsgodtgørelse
Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil - til erhvervsmæssig kørsel, er:
- Kørsel i egen bil indtil 20.000 km pr. år, DKK pr. km = 3,80
- Kørsel i egen bil over 20.000 km pr. år, DKK pr. km = 2,10
- Kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert, DKK pr. km = 0,50
Skatteafdelingen
16.12.2011

